Polen utilfreds med EU tilbud

Otte østeuropæiske lande, samt Cypern og Malta vil afholde folkeafstemmninger i 2003 vedrørende deres optagelse i EU. Der bliver set frem til afstemningerne med spænding, dog forventes der ikke de store overraskelser. Ifølge undersøgelser angiver 65 % af vælgerne i ansøgerlandene, at de vil stemme "Ja" til optagelse. De østeuropæiske lande har haft associeringsaftaler med EU siden 1993. Det har medført en kraftig øget samhandel. Der er ligeledes sket en stor udflagning af løntunge produktioner til f.eks. Polen og Litauen. Det gælder særligt dansk tekstil og møbel industri. Denne tendens vil blive skærpet med optagelse af disse lande i EU. Hidtil har det været enkle løntunge produktioner, men vi kan hurtigt forvente mere tekonologitunge udflytninger, bla. inden for software.
Ansøgerlandene til EU forhandler fortløbende om kriterierne for deres optagelse. Et særligt problempunkt er landbrugsstøtten. EU tilbyder landmændene 25 % i direkte landbrugsstøtte i forhold til nuværende medlemmer. Det har udløst en del reaktioner fra ansøgerlandene, særligt Polens regering har udtrykt deres kritik. De frygter, at deres landbrug bliver udkonkurreret. De ønsker derfor fuld støtte. Det er dog ikke særligt sandsynligt, at ansøgerlandene vil få et bedre tilbud. Men der er ingen tvivl om at østeuropæisk landbrug får svært ved at konkurrere i starten. Det gælder for svinekødsproducenter i Polen, Ungarn og Rumænien, som får svært ved at konkurrere på prisen. Men også østeruopæisk oksekød og mælkeproduktion vil få problemer, som følge af øgede krav til fodring, som medfører dyrere produkter.

Østeuropa er kommet godt gennem krisen

De fleste østeuropæiske lande er kommet ganske pænt gennem den afmattende periode i det sidste år. Faktisk havde nogle af lande en højere vækst i 2001 end i 2000. Det gælder for Tjekkiet og Slovakiet, men også lande som Kroatien, Ukraine og Rumænien er sluppet pænt fra lavkonjunkturen. Polen er hårdest ramt. Her faldt væksten fra 4% i 2000 til 1,1% i år 2001. Der er stadig inflationsproblemer i Rumænien, Jugoslavien, Ukraine og Rusland. Dog er situationen i de forskellige lande betydelig mere stabil idag end for 2 år siden. Selve overgangen til markedsøkonomi er forløbet bedst i Polen, hvor det private forbrug idag er 50% større end for 10 år siden. De baltiske lande har haft en god vækst, men det private forbrug er ikke steget i forhold til for 10 år siden. Det gælder faktisk også det Estland, som har været yderst aktiv i reformprocessen.  

NATO øvelse i Polen

NATO og medlemmer af "Partnership for Peace" har netop gennemført en større militær øvelse i Polen og Norge. Øvelsen havde navnet "Strong Resolve". I Polen blev gennemført en øvelse som fredsskabende operation, som vi så det i Bosnien og Kosovo. Danmark deltog i den polske øvelse med 3.500 soldatet, 1.100 køretøjer, 14 F16 fly og nogle krigsskibe. Øvelsen har været en af de største i NATO regi med ca. 25.000 soldater. Øvelsen betegnes af det danske millitær, som en succes. Danmark har særligt kunnet bidrage med en solid erfaring i fredsbevarende aktioner. 

Milocevic's klage afvist

Den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milocevic, som står anklaget for krigsforbrydelser i Haag, sendte ved retsagens begyndelse en klage til europæiske menneskeretttigheddomstol. I klagen gav Milocevic udtryk for, at Haag domstolen er ulovlig. Klagen er imidlertid blevet afvist af domstolen, som mener, at Haag Tribunalet vil give ham en fair retsag. Retsagen fortsætter i Haag som planlagt. Milocevic varetager fortsat sit eget forsvar. Hans popularitetsrate har været stigende i Serbien, som følge af de daglige tv transmissioner. Billederne af Milocevic alene mod verdenssamfundet påvirker hans gamle støtter i Jugoslavien. Regeringen i Beograd har derfor afbrudt transmissionerne på flere lokale tv stationer af frygt for den stigende popularitet for hans, engang ledende socialist parti. Krigforbryderdomstolen i Haag ønsker ligeledes udlevereret 4 personer: Fungerende serbisk præsident Milutinovic, tidligere rådgiver Sainovic, tidligere indenrigsminister Stojiljkovic og tidligere hærchef Ojdanic.
Den serbiske regering, under ledelse af Zoran Djindjic, har været under kraftigt pres for at udlevere disse personer. Den er blevet lovet økonomisk støtte på ca. 120 millioner dollars fra den amerikanske kongres, hvis de udleverer disse 4 personer. Jugoslaviens præsident Kostunica er kraftigt imod udleveringerne. Der er derfor lagt op til en snarligt magtkamp på dette område i Jugoslavien.    

Jugoslavien bliver Serbien Montenegro

Der er indgået en aftale mellem Serbien og Montengro om videreførsel af føderationen. Aftalen er blevet gennemført med med kraftigt pres fra EU, som ikke ønsker en opdeling. Regeringen i Montenegro har længe talt om en folkeafstemning om løsrivelse. Aftalen betyder delvis fælles fælles udenrigspolitik og forsvar, men mulighed for at føre egen pengepolitik.  

Danske Balkan soldater undersøgt 

Så er kræftundersøgelsen af danske FN soldater gennemført. Ca. 3.700 soldater valgte at lade sig undersøge, men der er ikke konstateret leukemi hos nogle af disse. Forsvaret indgik i januar 2001 en aftale med de praktiktiserende læger i Danmark om undersøgelse af tidligere Balkan soldater. Der forelå en mistanke om, at soldater var blevet kræftsyge, som følge af håndtering af uran beriget ammunition. Beslutningen om, at alle soldater skulle undersøges, hvis de ønskede det, blev truffet af daværende forsvarsminister Jan Trøjborg efter længere tid mediepres. Forsvarets sundhedtjeneste, som har varetaget undersøgelsen, meddeler at der ligeledes ikke er konstateret forøget forekomst af leukemi hos Balkansoldater fra andre NATO lande. Undersøgelsen blev tilbudt alle soldater, som har gjort tjeneste siden 1991 i fredsbevarende operationer. 

STASI sager afsluttet 

Justitsministeriet har besluttet, at opgive de sidste 2 tilbageværende STASI sager. Ministeriet vurderer, at sagerne ikke vil holde i en retsag, pga. forældelse af beviser. En af sagerne var med al sandsynlighed mod en 57-årig mand med dæknavnet "Apollo", som mistænkes for at have hjulpet med at forhindre afhopninger fra DDR i 80'erne. Den anden formodes at være en sag mod en tidligere journalist fra Jyllands Posten. Begge sager er nu opgivet og vil ikke blive retsforfulgt. Hermed er der sat punktum for STASI retsagerne i Danmark. Der er samlet set kun faldet en dom mod tidligere STASI spioner, nemlig mod en tidligere tolder. Han blev idømt 4 måneders ubetinget fængsel for spionage til fordel for det tidligere DDR. STASI afpressede tolderen til samarbejde pga. en kærlighedsaffære til en østtysk pige.

Putin har en ny skatteplan

Ruslands Præsident Putin har løftet sløret for en ny skattereform til gavn for mindre virksomheder i Rusland.
Reformen betyder, at alle mindre virksomheder får valget mellem at betale 20 % af fortjenesten eller 8 % på omsætningen. Reglen vil gælde for virksomheder med op til 20 ansatte og en årlig omsætning mindre end 20 millioner Rubler( ca. 2,5 millioner kr.). Virksomhederne skal herefter ikke betale ejendomsskat, indkomstskat og sociale afgifter. Hermed afskaffes en del bureakrati. "Jeg mener, at disse forslag vil blive betragtet som revolutionerende" har Putin udtalt til russisk TV. Han har tidligere med stor succes indført en "flat rate" skat på 13 % for alle. Herefter er skatteindtægterne blevet væsentligt forbedret for den russiske statskasse, som har haft store problemer med skatteinddrivelse. Forslaget vil blive præsenteret for DUMA'en i april. Forslaget forventes herefter at blive gennemført med start fra januar 2003. Små og mellemstore virksomheders aktiviteter udgør ifølge regerings angivelser 11 % af BNP.

Rusland planlægger missil skjold

Rusland planlægger, at opbygge et missil forsvar svarende til det amerikanske forsvarssystem, har Ruslands forsvarsminister Ivanov udtalt til ITAR-TASS. Han understreger, at der stadig er tale om planlægning, som første vil betyde en udbygning i år 2015-20. USA opsage tidligere i år ABM aftalen, som forbyder missil forsvarssystemer. 

Sygeplejersker fra Østeuropa til Danmark

Sundhedminister Lars Løkke Rasmussen forudser, at det bliver nødvendigt at hente sygeplejersker fra udlandet for at dække behovet på danske sygehuse. Her tænkes især på Østeuropa og især de baltiske lande. Planen er, at de i starten skal arbejde som sundhedshjælpere, mens de får faglig og sproglig undervisning. De er ifølge planen tale om et trecifret antal sygeplejesker. Amterne er betænkelige, uden dog selv at komme med reelle planer, bortset fra at der bør satses på danske unge.

 

Baggrund

Ruslands plan for indflydelse

Rusland er ifølge statistiske opgørelser tæt på at være verdens største producent af olie. En længe ønsket position for præsident Putin. Som en afgørende energi producent udenfor OPEC ser han store muligheder, ikke kun for indtjening, men også i international indflydelse med tiden. OPEC har længe prøvet at overbevise russerne om at nedbringe produktionen, for dermed at mindske udbudet af råolie på verdensmarkedet. OPEC ønsker dermed, at bibeholde en god pris for olien. Russerne taler dem efter munden til møderne, men gør intet for at nedbringe deres produktion. Tværtimod ønsker de at tage markedsandele fra OPEC landene og det er lykkedes. Det er faktisk i den vestlige verdens interesse, at de handler således. En lavere oliepris giver bedre konkurrenceevne for vestlige virksomheder. Russerne vurderer, at de kan leve fint med en oliepris på mindste 18-20 dollars, hvor OPEC ønsker 22-25 dollars. Prisen er pt. do ca. ca. 26 dollars pga. krisen i Mellemøsten. Rusland fortsætter med at sende olie på markedet, mens de øvrige begrænser. Ligeledes produktion og eksport af naturgas har høj prioritet. En forøget vestlig afhægighed af både russisk olie og gas vili give Rusland mere indflydelse på kort sigt i Europa.
Putin ønsker ligeledes, at Rusland bliver verdens anden største våben eksportør efter USA. Deres største aftagere er Kina, Indien og Iran. Især Iran er kontroversiel. Med den øgede våbeneksport vil Putin holde gang i det militær industielle kompleks. Samtidig planlægges en omfattende rekonstruktion af den russiske hær, som skal gøre den helprofessionel. Hæren bliver hermed minimeret, men mere effektiv. Putin opnår med disse tiltag på kort sigt at bringe Rusland erhvervsmæssigt fremad og ønsker uden tvivl at udnytte den medfølgende indflydelse til en relativ hurtig optagelse i WTO, samt en tilnærmelse til især de europæiske økonomier i håb om at tiltrække investeringer.
Putin satser hermed på 2 sikre heste, nemlig olie og våben, som på kort sigt kan bidrage til det russiske statsbudget. Samtidigt er det lykkedes at øge skatteintægterne ved hjælp af en skattereform med en flatrateskat på 13 % for alle. Der kommer næste år en yderligere skattereform for mindre virksomheder. Denne reform vil ligeledes bidrage med kontanter til det russiske budget. Penge, som Putin har brug for til lønninger og pensioner. Herefter vil hans genvalg ved næste præsidentvalg om 2 år sikret!   

Russisk Erhverv

Putin udpeger ny leder af Centralbanken

Præsident Putin har udvævnt Sergei Ignatyev til at at være ny leder af Centralbanken, efter at den tidligere leder Gerashchenko trak sig tilbage i midten af marts. Ignatyev har udtalt, at han ikke mener der er behov for større ændringer af den nuværende pengepolitik. Det betyder formentligt, at Centralbanken også fremover vil støtte rublen, således at kursen over for dollaren bliver tæt på bankens mål på 31,15 rub. pr. dollar. 
Læs mere i Nyhedsbrevet "Russisk Erhverv".

Baltisk Erhverv

Estlands eksport til EU er faldende

Estlands eksport faldt med 12% i det fjerde kvartal sidste år, især pga. aftagende efterspørgsel fra Sverige og Finland. Hermed faldt den samlede eksport til EU til lige under 70 pct. af hele eksporten.
Læs mere i Nyhedsbrevet "Russisk Erhverv".

 

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik. Denne service er gratis.

Tilmeld dig her!

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10 maj 2002. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

All rights reserved. © 2002 Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net.