|
East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - December 2002 - Nr. 41 |
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteter Øst
Magasinet Søgning
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indhold: Russisk kritik af Danmark Nye medlemmer i NATO Milocevic skal undersøges Ugyldig præsidentvalg i Serbien Dansk Afmatning går udenom Østeuropa Eksportpotentiale i EU-udvidelse Gratis nyhedsbrev om EU-udvidelsen ScanEast Öresund - en genvej til Polen Gratis info-mappe om Baltikum Hjælp til virksomhedsetablering i Polen Rusland – fattigt land med rige muligheder De østeuropæiske markeder vinder fremDet danske formandskab - EU's udvidelse af Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets politiske ordfører, fhv. udenrigsminister 3. Investering i Østeuropa Markedskommentar af Jyske Invest 4. Russisk Erhverv
Udvidelse
af EU d. 1. maj 2004 EU forventer at afslutte forhandlingerne med ansøgerlandene om udvidelsen
på EU-topmødet i København den 12. og 13. december. Optagelsen kan derefter
finde sted d. 1. maj. 2004. De afsluttende forhandlinger vedrører
hovedsageligt landbrugsstøtte, hvor der har været kraftig utilfredshed med
den indslusningsplan, som er fremlagt af EU. Forhandlingerne forventes dog
afsluttet i København. Ansøgerlandene har herefter halvandet år til at
gennemføre folkeafstemninger vedr. medlemskab af EU.
Frigivelsen
af Ahmed Zakajef efter varetægtsfængsel medførte som forventet kraftige reaktioner fra Rusland.
Den russiske statsanklager har meddelt, at man vil forsætte med at kræve Ahmed
Zakajef udleveret, ligegyldigt hvor han opholder sig. De vil desuden gå til
de internationale domstole. Ahmed Zakajef
rejste efter løsladelsen til England, hvor han på russisk anmodning blev
anholdt, og senere løsladt mod kaution. Sagen fortsætter herefter i det
engelske retssystem. Den russiske kritik udgør anklager om et manglende engagement og støtte i kampen mod den internationale
terror, samt den meget stærke tjetenske lobby i Danmark. Dansk erhvervsliv
har allerede mærket konsekvenserne af den russiske vrede med transportproblemer. De mange og intensiverede
grænsekontroller af danske varer
betyder, at særligt fødevare eksporten har problemer. De russiske
myndigheder vil desuden gennemføre kontroller af pengestømme til og fra Danmark via mindre virksomheder. Årsagen er mistanker om finansiering af de
tjetjenske oprørere. (Man skal desuden være opmærksom på, at det tager ca. 20 dage for at få visum
til Rusland mod normalt en uge.red).
Nye medlemmer i NATO På
et stort anlagt topmøde i Prag blev syv nye medlemmer af NATO budt
velkommen. Det drejer sig om Estland, Letland, Litauen, Slovenien,
Slovakiet, Bulgarien og Rumænien.
Der blev på mødet besluttet, at Kroatien, Makedonien og Albanien kan se
frem til et snarligt NATO medlemskab. Jugoslavien og Bosnien forventes også
over en årrække at blive medlemmer. FN's
krigsforbryderdomstol i Haag har besluttet, at Slobodan Milocevic skal
metalundersøges. Undersøgelsen skal vurdere belastningen af retsagen.
Milocecic har gentagne gange under retsagen lidt af træthed og udmattelse, og
har derfor ikke kunnet møde i retten. Undersøgelsen er en konsekvens af
lægernes advarsler. De frygter, at Milocevic vil få seriøse hjerteproblemer
pga. af et meget højt blodtryk. Undersøgelsen skal være færdig i starten af
januar 2003.
Efter
at det serbiske præsident valg blev erklæret ugyldigt i oktober blev der
gennemført omvalg d. 8. dec. Dette valg blev ligeledes pga. manglende
vælgertilslutning erklæret ugyldigt. Hermed er Jugoslavien på vej ud i en
langvarig politisk krise. Parlamentsformanden vil blive midlertidigt
fungerende serbisk præsident, indtil det bliver muligt at gennemføre et valg med
tilstrækkelig tilslutning. Kun
ca. 45% af Serbiens 6,5 millioner stemmeberettigede gik til
valg. Dermed var valget ugyldigt, da valgdeltagelsen
skal være mindst 50%. En mulig løsning er, at denne 50% regel muligvis
helt fjernes fra grundloven, men der foreligger endnu ikke officielle
udtalelser.
Dansk Afmatning går udenom Østeuropa Det
er en af konklusionerne fra Den Europæiske Udviklingsbank, EBRD, der netop
har offentliggjort sin årlige Transition Report om
udviklingen i de østeuropæiske lande. De ni mest udviklede lande i
regionen, de otte EU-ansøgerlande plus Kroatien, vil til næste år i
gennemsnit opleve en økonomisk vækst på 3,7%. Det er meget højere end de
sølle 1,8%, som prognosen siger, at EU-landene vil opleve i økonomisk vækst
til næste år. Men det betyder ikke, at de østeuropæiske lande kan
tillade sig at slappe af, snarere tværtimod. For velstandsniveauet er
stadigvæk meget lavere end i Vesteuropa, og arbejdsløsheden er ligeledes
meget høj. EBRD påpeger også, at EU-ansøgerlandene, dvs. Polen, Ungarn,
Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland samt Litauen kun har en gennemsnitlig
indkomt på 40% af EU-landenes. Dengang Grækenland, Portugal og Spanien
blev optaget i EU var de allerede nået op på 60-70% af EU-landenes
gennemsnitlige indkomst. Så der er altså lang vej igen for de nye
kandidatlande. Kun Slovenien er som det eneste EU-ansøgerland allerede nået
op på EU's gennemsnitlige indkomstniveau.
Eksportpotentiale
i EU-udvidelse Dansk eksport får for alvor en
saltvandsindsprøjtning, når de tidligere østlande bliver optaget i EU. Flere
analytikere har over for Business Today pointeret, at danske eksportører de
sidste ti år allerede har taget forskud på glæderne, men Udenrigsministeriet
har beregnet, at eksportpotentialet er på ca. 52 mia. kr. i 2008 og 76 mia. kr.
i 2015. Det sidste svarer til en seksdobling af den nuværende eksport til
regionen, som er på 16.5 mia. kr. Baggrunden for det store potentiale er at væksten
i de nye medlemslande forventes at være betydeligt over niveauet i de nuværende
medlemslande, samt at danske virksomheder står stærkt i de sektorer, hvor der
forventes den største vækst i ansøgerlandene. 13
lande har erklæret sig som potentielle EU-medlemmer. De 12 lande har ansøgt,
mens Tyrkiet endnu ikke har indgivet en formel ansøgning. 10 af de 12 ansøgerlande
ventes at kunne blive medlem af EU fra 2004, mens de sidste to ansøgerlande -
Bulgarien og Rumænien - tidligst ventes at kunne optages i 2007. De ti lande,
der kan optages fra 2004, er Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet,
Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Cypern og Malta. Udvidelsen af EU med op til ti
lande i Østeuropa fra 2004 betyder ifølge Udenrigsministeriet en markant
stigning i den danske eksport til regionen. I 2008 er eksportpotentialet på 50
mia. kr. i forhold til de nuværende 16,5 mia. kr., og i 2015 er potentialet
oppe på 75 mia. kr. Gratis nyhedsbrev om EU-udvidelsen af Eurocenter Optagelsen af ti nye medlemslande i EU står for døren, og mange har derfor et ønske om løbende at holde sig orienteret om udviklingen på området. Europa-Kommissionens engelsksproget nyhedsbrev ”Enlargement Weekly”, som Generaldirektoratet for EU-udvidelsen hver uge udsender pr. e-mail, er en god mulighed for at holde sig ajour. I "Enlargement Weekly" kan du bl.a. læse om fremskridtene i udvidelsesforhandlingerne, aktuelle møder og begivenheder samt EU-støtteordninger til Central- og Østeuropa. Det er gratis at modtage "Enlargement Weekly". Nyhedsbrevet udgives kun på engelsk. Læs mere om nyhedsbrevet. Klik på "Subscribe" i højre del af skærmbilledet og udfyld formularen, hvis du ønsker at få det ugentlige nyhedsbrev tilsendt pr. e-mail. ScanEast Öresund - en
genvej til Polen Gratis info-mappe om Baltikum
EuroCenter har de senere år
afholdt en række arrangementer om danske virksomheders muligheder i Estland,
Letland og Litauen. I forbindelse med et informationsmøde om Baltikum den 26.
november 2002 i Næstved blev der udarbejdet en info-mappe, som kan bestilles
gratis hos EuroCenter. Hjælp
til virksomhedsetablering i Polen For
at styrke assistancen til danske virksomheder under etableringsprocessen i Polen
har Danmarks Eksportråd etableret en specialiseret ”Business Start-up Unit”
under Handelskontoret i Poznan. Handelskontoret
i Poznan har speciel kompetence og erfaring inden for virksomheds- etablering. De
danske virksomheder assisteres typisk under planlægnings- og
implementeringsfaserne med
udarbejdelse
af forretningsplaner og rentabilitetsanalyser, etablering
og registrering og
rekrutteringsprocessen. Endvidere tilbydes løbende rådgivning, overvågning og
rapportering til bestyrelse og direktion efter selve etableringen. Rusland
– fattigt land med rige muligheder Der er sikkert mange, der mest forbinder Rusland med
bjørne, vodka og mafia. Men faktisk er Rusland et land med et stort
udviklingspotentiale, der lige nu gennemgår store forandringer, både politisk
og økonomisk. Det var indtrykket, da jeg for nylig havde lejlighed til at
deltage i en studietur til Moskva. Jeg oplevede her, at Rusland på mange måder
er et veludviklet land, der på ingen måder svarer til de skrækscenarier om
Rusland, man så tit får udpenslet i TV. De
østeuropæiske markeder vinder frem Kandidatlandenes deltagelse i den internationale
arbejdsdeling har navnlig løftet produktiviteten i kandidatlandenes
eksporterhverv, hvilket har sikret deres velstandsfremgang. Samtidig sker
udbygningen og fornyelsen af erhvervslivet i et højt tempo, hvor udenlandske
virksomheder er med til at sikre den nødvendige teknologiske fornyelse af
produktionsudstyret. I visse kandidatlande står udenlandske virksomheder for op
mod en tredjedel af de samlede nationale investeringer. Kombinationen af en generelt veluddannet arbejdsstyrke, markedsnærhed til EU og klare omkostningsfordele har virket som en investeringsmagnet. De massive investeringer har på den anden side skabt en tiltrængt fornyelse af erhvervslivet via tilførelse af moderne teknologi, ledelse og markedsforståelse. Det gælder, uanset, om der er tale om opkøb af eksisterende statsejede virksomheder, der ofte gennem-gribende skal moderniseres, eller investeringer i helt nye produktionsanlæg. Ved udgangen af 2000 havde virksomheder i EU landene investeret op mod 65 mia. euro i kandidatlandene. Danske virksomheder er godt med i denne udvikling og har koncentreret investeringerne i Polen, de baltiske lande og Tjekkiet. Ved udgangen af 2001 udgjorde de danske investeringer i kandidatlandene knap 24 mia. kr. Ud over at etablere datterselskaber i kandidatlandene har danske virksomheder også outsourcet mange produktionsaktiviteter til virksomheder i landene. Den økonomiske integration med kandidatlandene er derfor allerede i dag ganske omfattende. De mange virksomhedsetableringer i kandidatlandene er en vigtig kilde til det boom i udenrigshandlen, som landene har oplevet de seneste 6-7 år. En stor del af udenrigshandlen består af intern handel mellem koncernforbundne selskaber – f.eks. er en tredjedel af den amerikanske udenrigs-handel af denne karakter. Den klare sammenhæng mellem væksten i udenlandske investeringer og væksten i udenrigshandlen indikerer, at dette også gælder for kandidatlandene. Sammenhængen mellem investeringer og samhandel viser sig også i den danske samhandel med kandidatlandene. Afsætningen af danske varer til kandidatlandene er i dag næsten firedobblet siden 1992, og importen af varer fra landene er tilsvarende vokset kolossalt. Og ganske som det er tilfældet med danske investeringer i kandidat-landene, er langt hovedparten af samhandlen koncentreret på Polen, de baltiske lande og Tjekkiet. Industrieksporten udgør den dominerende andel af vareeksporten til kandidatlandene. Knap 5 pct. af den danske industrieksport går i dag til kandidatlandene, og tendensen er, at disse eksportmarkeder bliver stadig vigtigere for danske virksomheder. Et simpelt regnestykke kan illustrere det langsigtede markedspotentiale: Den danske eksport til de øvrige EU-lande udgjorde 721 kr. pr. EU-borger i 2001. Eksporten til kandidatlandene udgjorde til sammenligning kun 212 kr. pr. borger. Hvis den danske samhandel med de nye EU-lande på længere sigt får samme omfang som med de nuværende EU-lande, vil det indebære et løft på omkring 250 pct. i eksporten til de nye EU lande. Selv om den danske eksportvækst til kandidatlandene i sig selv er imponerende, så har danske virksomheder i realiteten ikke udnyttet det store markedspotentiale i samme omfang som andre europæiske virksomheder. Udviklingen fra 1995 til 2001 på de tre største enkeltmarkeder – Polen, Ungarn og Tjekkiet – kan illustrere det danske eksportparadoks. Den danske eksport til Polen steg med godt 50 pct., mens de øvrige EU-landes eksport til Polen steg med 120 pct. fra 1995 til 2001. Det samme billede tegner sig for Tjekkiet. Og mens dansk eksport til Ungarn steg med godt 100 pct. fra 1995 til 2001 steg de øvrige EU-landes eksport til Ungarn med godt 150 pct. Der er i sagens natur enkelte markeder – f.eks. Letland og Estland – og enkelte år, hvor dansk eksportvækst til kandidatlandene har holdt trit med de øvrige EU-landes. Men dansk eksportvækst til kandidatlandene indtager en klar bundplacering blandt EU-landene, når man betragter hele perioden fra 1995 til 2001. De flotte placeringer til Spanien, Portugal, Frankrig, Belgien, Irland og til dels Storbritannien med hensyn til eksportvækst til kandidatlandene skyldes i et vist omfang et meget beskedent udgangspunkt for samhandlen med kandidatlandene. Fælles for disse seks EU-lande er, at eksporten til kandidatlandene udgjorde under 2 procent af deres samlede eksport i 1995, og selv begrænset fremgang i samhandel betyder derfor store vækstrater. De resterende EU-lande har hver især en eksport til kandidatlandene, der udgjorde mere end 3 pct. af landenes samlede eksport i '95. Den danske eksportandel til kandidatlandene udgjorde lidt over 3 pct. i '95, og er steget til knap 4 pct. i 2001. Til sammenligning er den tyske eksportandel til kandidatlandene i samme periode steget fra 6 til 8 pct. Den relativt svagere danske eksportvækst i kandidatlandene skyldes formentlig en kombination af to forhold. For det første er mange danske varer dyrere end andre europæiske varer inden for samme produktkategori. Det følger af det højere omkostningsniveau i Danmark, der nødvendiggør, at danske virksomheder satser på up-market produkter. Men den højere pris hæmmer i sig selv efterspørgslen efter danske produkter. For det andet – og nok så vigtigt – har danske virksomheder ikke i samme omfang som andre europæiske virksomheder kunnet levere investeringsgoder til industrierne i kandidatlandene. De tre største europæiske eksportprodukter til kandidatlandene var i 2001 typiske investeringsgoder som mekaniske og elektroniske maskiner og apparater samt køretøjer. Efterspørgslen efter disse produkter har været i voldsom vækst i kandidatlandene gennem længere tid som følge af de massive investeringer i landenes erhvervsliv. Danske virksomheder fungerer i højere grad som leverandør til f.eks. tysk investeringsgodeindustri end som slutproducent af investeringsgoder. Den danske eksport har til gengæld koncentreret sig på produkter, hvor efterspørgslen og samhandlen har udviklet sig mere behersket. Blandt de største enkeltstående danske eksportvarer til kandidatlandene er tekstilvarer og fødevarer, og efter-spørgselsvæksten på disse varer har ligget betydeligt under væksten i efterspørgslen efter investeringsgoder. De ti lande, der kandiderer til optagelse i EU fra 2004, er typiske mellemindkomst-lande. Indkomstniveauet hos balterne og polakkerne er omkring 40 pct. af det gennemsnitlige indkomstniveau i EU-landene. I den rigere ende af skalaen finder man slovenerne og cyprioterne, der har en købekraft på 75 pct. af det gennemsnitlige indkomstniveau i EU. Men et fællestræk er, at de 75 millioner nye EU-borgere træder ind i fællesskabet med en gennemsnitlig købekraft, der ligger en del under niveauet blandt de nuværende EU-borgere. Vækstpotentialet i kandidatlandene er betydeligt, og deres status som mellemindkomstlande står i et længere perspektiv for fald. I '90erne har den gennemsnitlige vækst i kandidatlandene konsekvent ligget over væksten i EU-landene. Selv om kandidatlandene hver især har haft perioder med svag – endda negativ – vækst, så er alle kommet helskindet gennem omstillingen til markedsøkonomi og har haft en gunstig væksthistorie siden. Udfordringen for kandidatlandene består i høj grad i at rydde de potentielle vækstbremsere af banen. Et centralt element er her at få mere styr på den makroøkonomiske udvikling. Kandidatlandene er generelt plaget af større makro-økonomiske ubalancer end de nuværende EU-lande. Underskuddene på de offentlige finanser er i flere kandidatlande uholdbart store, inflationen er ofte højere end planlagt, og landene har under ét problemer med store betalingsbalanceunderskud. Mere alvorligt er imidlertid, at arbejdsløsheden i en række kandidatlande er meget høj trods en længere årrække med solid økonomisk vækst. Arbejdsløsheden er navnlig udtalt blandt personer med få eller ingen erhvervskompetencer, og der vil næppe blive mere brug for denne type arbejdskraft, når landene først er EU medlemmer. Mange af disse potentielle vækstbremsere er selvskabte, og nøglen til løsningen findes kun hos kandidatlandene selv. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i Erhvervspolitisk INDSIGT. Øst Magasinet's debat-Forum - Kom med din mening!
Det danske formandskab - EU's udvidelse
Poul Nyrup satte dagsordenen om udvidelsen af EU mod øst allerede under det forrige danske formandskab i 1993. Processen har været lang og besværlig. Både den forrige og den nuværende danske regering har presset målbevidst på. Og nu tyder alt på, at kronen sættes på værket under topmødet i København om tre uger. Det er Günther Verheugen, der for EU-kommissionens side har ledet forhandlingerne om denne historiske udvidelse med stor dynamik og klogskab. Allerede for et par år siden sagde han til mig, at hvis vi kan klare forhandlingerne med Polen, så er kan vi klare 10 lande i første runde. For Polen er det største land, der tegner sig for halvdelen af 80 millioner nye EU-borgere. Optagelsen både af Polen og de tre baltiske lande gør Østersøen til et EU-hav med to russiske havnebyer- Sankt Petersborg og Kaliningrad. Det giver os vældige muligheder for handel og samarbejde. Vi har jo siden deres selvstændighed blev genoprettet ydes de tre baltiske lande omfattende bistand til at opbygge demokrati og velfærd. Det er udtryk både for solidaritet og egeninteresse i at skabe nye, geografisk nære samarbejdspartnere i det nye Europa. Udvidelsen er ikke en almisse til fattige fætre, der blev afskåret fra os af Stalins diktatur. Det bliver et plus-plus-spil, hvor vi skaber os selv nye venner og nye markeder og investerer i velstand, fred og demokrati på det kontinent, hvor vore børn og børnebørn skal udfolde sig. Det er symbolsk vigtigt, at afslutningen af den kolde krig også markeres med optagelse af 7 lande fra Østeuropa i NATO ved topmødet i Prag i de kommende dage. Igen er det en vigtig sejr for danske synspunkter, som jeg så sent som sidste forår kæmpede for i Washington, at alle de tre baltiske lande er med i selskabet. Nye udfordringer ligger foran os: At opbygge et nært
partnerskab med store naboregioner til EU som Rusland, Ukraine, Balkan og
Tyrkiet, så demokratiet også kan slå langt dybere rødder dér. Den store og
besværlige diskussion bliver, om vi også i løbet af de kommende 20 år kan
klare at udvide EU med mange flere lande og samtidig sikre, at det europæiske
samarbejde har indre kraft til at træffe beslutninger og ydre kraft til at
spille rollen som en mere ligeberettiget partner, der kan give modspil til USA.
Markedskommentar
Kapitalflugten faldt 80 pct. Ifølge det russiske finansministerium faldt kapitalflugten i første halvår i år 80 pct. i forhold til samme periode i år 2001. Mens der i januar-juni i 2001 blev ekspederet USD 10,5 mia. til udlandet uden at efterlade sig spor, ligger tallet i samme periode i år på USD 2,1 mia. Ifølge ministeriet er det tegn på, at russiske forretningsmænd finder det mere attraktivt at investere penge i Rusland end i Vesten. Selv om der er mulighed for, at kapitalflugten stiger i andet halvår, tror myndighederne på, at den totale sum af den kapital, der forsvinder i udlandet, næppe vil overstige USD 9 mia. på årsbasis. Ifølge chefen for "Afdelingen for Makroøkonomi og Bankpolitik" i finansministeriet, Anton Salujanov, arbejder ministeriet på at skabe gunstige betingelser for at investere kapital i Rusland for at forhindre dens flugt over landets grænser. Ifølge officielle kilder har kapitalflugten været faldende i de sidste tre år. I 2000 lå tallet på USD 24 mia. I 2001 var tallet 16 mia. Hvis ministeriets prognose holder, vil kapitalflugten i år blive næsten halveret i forhold til sidste år. Den officielle statistik bekræftes af eksperter i finansverdenen. Vicepræsidenten i investeringsbanken Ranaissanse Capital, Alexej Moiseev, tror på, at kapitalflugten til udlandet er endnu lavere end regeringens skøn. Ifølge Moiseev skal forklaringen herpå findes i en forbedring af investeringsklimaet i Rusland.Letlands økonomi kun 33% af EU's gnmsnt. Sidste års BNP pr. indbygger var kun på 33 pct. af gennemsnittet i EU-landene i Letland, mens det var på 38 pct. i Litauen og på 42 pct. i Estland. Selvom Letlands BNP steg med omkring 7,7 pct. sidste år, var stigningen i landets BNP pr. indbygger kun på 2 pct. i forhold til EU's gennemsnit. Blandt kandidatlandene til optagelse i EU havde Cypern med 80 pct. af EU-gennemsnittet det højeste BNP pr. indbygger, mens Tjekkiet havde 57 pct. heraf. Bulgarien og Rumænien lå lavere end Letland.Øst Magasinet's nyhedsgruppe har p.t. ca. 830+ medlemmer. Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. jan. 2002. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.
All rights reserved © 2002 Øst Magasinet.
Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs,
logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet.
As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish,
display or in any way commercially exploit any of the content of this
section without the prior written consent of |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Print this page. |