|
Indhold:
1.
Artikler
Havel
træder tilbage
Serbiens tidl. præsident
i Haag
Det ser sort
ud for Ruslands liberale politikere
Økonomisk
vækst næsten overalt i SNG
Paksas ønsker
en ny atomreaktor
Markedsfremstød i Rusland
Hvad betyder EU's Østudvidelse for borgerne
Etablering
i Østeuropa
Litauerne
kan meget mere end man tror
2.
Opinion
EU's udvidelse – nye muligheder for dansk
erhvervsliv
af
Udenrigsminister Per
Stig Møller
Giv Norden
den rette plads i Europa
af Carl Bildt og Uffe Ellemann-Jensen
3. Investering i Østeuropa
Markedskommentar
4.
Næste udgivelse
1. Artikler |
Havel træder tilbage
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst Magasinet
Tjekkiets
præsident Harvel trådte sidst i januar tilbage fra jobbet, som han har
bestridt igennem to embedsperioder. Der er imidlertid endnu ikke fundet en
afløser for ham, og derfor er magten officelt overgivet til præmieminister
Spidla og formanden for parlamentets underhus Zaoralek. De vil sammen lede
landet indtil en afløser er fundet. Ingen kandidater har været istand til
at samle det fornødne flertal i Parlamentet. Det forventes dog, at der snart
bliver præsenteret en kandidat.
Serbiens tidl. præsident i Haag
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst Magasinet
Serbiens tidl. præsident Milan Multinovic er
frivilligt rejst til krigsforbryderdomstolen i Haag.
Multinovic har længe været efterlyst, men har haft immunitet ifølge serbisk lov. Denne
immunitet blev ophævet ved afhændelse af præsident embedet, og han er
blevet begæret udleveret. Han har imidlertid selv valgt at rejse til
domstolen i forvisning.
Multinovic
mistænkes for at have deltaget i planlægningen af angrebet på Kosovo i
slutningen af 1990erne.
Det ser sort ud for Ruslands
liberale politikere
af journalist Tina
Altenburg, Øst Magasinet
Parlamentsvalget i Rusland er berammet til december 2003, men allerede
nu er valgåret blevet skudt i gang. Præsident Vladimir Putin har opbakning fra
størstedelen af de nuværende medlemmer af Dumaen, og sådan vil det
sandsynligvis også være, når december måned er gået. For alle forsøg på
at slutte Ruslands to liberale partier sammen i en stærk og slagkraftig
opposition har indtil nu slået fejl. Det socialliberale parti Jabloko og det
mere højreorienterede Unionen af Højrekræfter (SPS) har i et stykke tid
diskuteret en sammenlægning af deres partier. Hver for sig vil de nemlig få
svært ved at passere den spærregrænse, der lyder på 5% af stemmerne for at
få plads i parlamentet. Men nu er de to partier gået hver til sit. Grigorij
Javlinskij, der er leder af Jabloko, afslog således i et brev til Boris
Nemtsov, leder af Unionen af Højrekræfter, sidstnævntes forslag til en
fusion. Javlinskij mener bl.a., at Unionen af Højrekræfter har støttet
"den kriminelle koncentration af nationens rigdom i hænderne på
oligarkerne". Omvendt siger Nemtsov, at afvisningen fra Jabloko først og
fremmest handler om Javlinskijs ego. Uenighederne mellem de to partier kan føre
til, at der i det næste parlament slet ikke vil være nogen opposition til
præsident Vladimir Putin. Og det er selvsagt ikke godt for demokratiet.
Økonomisk vækst næsten overalt
i SNG
af journalist Tina
Altenburg, Øst Magasinet
Bruttonationalproduktet
(BNP) voksede 4% sidste år i SNG-landene samlet set. Det oplyser SNG's
statistiske kontor. Den økonomiske vækst var størst i Azerbaijan,
Armenien, Kazakhstan og Tajikistan, hvor BNP voksede mellem 9% og 13%. Kun i
Kirgisien faldt BNP en smule med 0,5%. Folks disponible indkomst voksede
også samtidig med, at arbejdsløsheden var relativt lav. Selvom familiernes
forbrug var større end i 2001, er SNG—landene på det punkt endnu ikke
nået op på 1991-niveau.
Paksas ønsker en ny atomreaktor
af Redaktør Andrej Sivertsev,
Øst
Info
Den nyvalgte litauske præsident Rolandas Paksas har lovet, at han vil
indlede forhandlinger med EU-kommisionen og litauske ledere vedrørende
konstruktion af en ny moderne vestlig atomreaktor. Denne reaktor vil kunne
afløse de to RBMK-reaktorer på Ingnalina-atomkraftværket, som Litauen har
forpligtet sig til at lukke henholdvis 2005 og 2009.
Læs mere i Nyhedsbrevene "Baltisk
Erhverv og Russisk
Erhverv.
Markedsfremstød i Rusland
af Håndværksrådet
Midt i en tid, hvor det meste, der kan læses om Rusland i dansk presse,
handler om, at Danmark og Rusland skælder hinanden ud, har konsulentfirmaet
Håndværksrådet International A/S i Viborg taget det måske lidt overraskende
initiativ at gå ud med et fælles fremstød for danske
fremstillingsvirksomheder på det russiske marked.
Finn Kongstad, administrerende direktør i Håndværksrådet International
A/S begrunder det således: "Mange danske virksomheder har indregnet
forventninger om en mærkbar stigning i eksporten til Rusland i deres
strategiske vækstplaner for de kommende år. Den helt grundlæggende
forudsætning for denne optimisme, nemlig tendenserne i den russiske økonomi,
er der ikke rokket ved, så vi ser ingen grund til at drosle ned på
aktiviteterne i forhold til det russiske marked, tværtimod. Uanset den senere
tids retorik på det diplomatiske og politiske plan, så har både danske og
russiske virksomheder en langsigtet, strategisk interesse i samhandel og andre
former for samarbejde. Vores initiativ er blot et i en række aktiviteter, der
udmønter denne interesse. Dansk erhvervsliv har en sund tradition for ikke at
lade sig bruge som gidsler i politiske spil, og vi tvivler ikke på, at der vil
blive stor søgning til vores markedsfremstød i Rusland".
Fremstødet løber af stabelen i løbet af foråret, kulminerende med en
studie- og kontaktsøgningsrejse til Rusland i uge 15. Forløbet retter sig mod
virksomheder med op til 100 ansatte, der ikke tidligere har haft større eksport
til Rusland, og skal give deltagerne en solid ballast til at igangsætte og
videreføre selvstændig eksportaktivitet i Rusland. Blandt de oplægsholdere,
der vil forberede deltagerne inden rejsen kan nævnes Samuel Rachlin. "Vi ved at mange virksomheder kunne have et stort potentiale på det
russiske marked, men måske står lidt tøvende overfor at tage de indledende
skridt. Rusland står stadig for mange som et vanskeligt og usædvanligt sted at
skulle gebærde sig. Dette tilbud kan blive startskuddet for en del af dem, der
"tør danse med bjørnen…..". Med medfinansiering fra Danmarks
Eksportråd kan prisen holdes nede på et niveau, der ikke bør virke
afskrækkende på nogen", slutter Finn Kongstad.
Hvad
betyder EU's østudvidelse for borgerne?
af EU Konsulent Peter Fjerring,
Eurocenter
For
mange står det måske lidt uklart, hvad EU’s østudvidelse – der er
begrundet med en række overordnede politiske visioner – vil betyde for
den enkelte borgers hverdag. Men EU’s østudvidelse betyder også, at
borgernes EU-rettigheder vil blive udstrakt til at gælde i de nye EU-lande
i Central- og Østeuropa.
Dét, man kan kalde borgernes EU-rettigheder,
er de rettigheder man som borger har i medfør af EU-retten.
EU-rettighederne giver nogle ekstra muligheder, når man bevæger sig på tværs
af grænserne i EU. Nedenfor er nogle eksempler på sådanne EU-rettigheder:
- En EU-borger kan opholde sig frit i indtil
tre måneder i et andet EU-land i forbindelse med ferie o.lign. Er
opholdet mere end tre måneder, skal det meddeles myndighederne. Hvis
man opholder sig i et andet EU-land med henblik på at søge job, kan
man opholde sig i landet i indtil seks måneder uden at skulle meddele
det til myndighederne.
- Søger man job i et andet EU-land, må man
ikke blive tilsidesat alene fordi man ikke kommer fra dette EU-land
(undtaget er dog en række områder såsom offentlig forvaltning).
- Når en EU-borger tager arbejde i et andet
EU-land, vil han/hun være omfattet af den sociale sikring i
arbejdslandet og modtage samme ydelser som borgerne i arbejdslandet ved
f.eks. sygdom, sygehusbehandling, barsel, arbejdsskader,
erhvervssygdomme og invaliditet.
- I EU er der gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser inden for 11 professioner. Det gælder medicinske
erhverv, praktiserende læger/speciallæger, sygeplejesker, jordemødre,
tandlæger, dyrlæger, farmaceuter, arkitekter, ingeniører, advokater
og lærere.
- Man kan starte virksomhed i andre EU-lande
på ligefod med landets egne borgere, og man kan erhverve fast ejendom
(dog kan andre EU-landes borgere ikke købe sommerhus i Danmark).
- Som EU-borger kan man også som pensionist
bosætte sig i et andet EU-land, uden dog at kunne gøre krav på at
modtage pension i det land, hvor man bosætter sig.
- Hvis man som EU-borger har bosat sig i et
andet EU-land, kan man her afgive stemme ved kommunalvalg og valg til
Europa-Parlamentet.
- Set i lyset af at en del danskerne får
stadig mere med de central- og østeuropæiske lande at gøre – bl.a.
gennem danske virksomheders aktiviteter i området – indebærer det
store fordele, at borgernes EU-rettigheder også kommer til at gælde i
Central- og Østeuropa.
Visumfrihed mellem EU og Central- og Østeuropa
Nu er det selvfølgelig de færreste danskere, der vil slå sig ned i et af
de nye EU-medlemslande. For de fleste vil Central- og Østeuropa nok stadig
være forbundet med solskinsferie i Bulgarien eller storbysferie i Prag,
Budapest eller Krakow.
For de ferierejsende har tilnærmelsen mellem EU og de central- og østeuropæiske
lande i det sidste årti betydet, at kravet til rejsende om at få udstedt
et visum er blevet ophævet land for land. Som det sidste af de lande, der
har søgt om EU-medlemskab, blev visumkravet til rejsende mellem EU og Rumænien
ophævet i 2001.
Etablering
i Østeuropa
af Munk,
Andersen & Feilberg
En række danske produktionsvirksomheder har i de sidste 10 år etableret produktionsenheder i Central- og Østeuropa. Investeringerne har primært haft til formål at udnytte det markant lavere omkostningsniveau der og i sidste ende at styrke konkurrenceevnen. Endnu flere virksomheder er på vej eller er i gang med seriøse overvejelser om en etablering.
Samme krav til effektivitet og kvalitet. Hvis omkostningsfordelene i Central- og Østeuropa skal udnyttes optimalt, er det en forudsætning, at det danske produktivitets og kvalitetsniveau flyttes med østover. Med andre ord: Den produktivitet, der opnås ved en udflytning til Central- og Østeuropa, skal være den samme, som virksomhederne har i Danmark.
Betingelserne for at opnå dette er først og fremmest, at de processer, der skal placeres i Østeuropa, bliver flyttet i sin helhed, d.v.s. maskiner, værktøjer, hjælpeudstyr m.m. Dernæst at organisation og ledelse følger med.
I praksis betyder denne kopiering, at virksomheden, i forhold til etableringen af den ”nye” organisation, alene skal koncentrere sig om at få nogle nye medarbejdere til at fungere i kendte rammer. Dermed kan virksomheden fokusere på at igangsætte aktiviteter og udøve ledelse, så produktivitet og kvalitet hurtigst muligt kommer op på det niveau, man havde før udflytningen.
En omhyggelig oplæring og introduktion af medarbejderne er afgørende faktorer. Det skal her nævnes, at virksomheder, der vælger at overtage en eksisterende virksomhed og dens medarbejdere, ofte får langt vanskeligere ved at udvikle produktiviteten til et dansk niveau, end virksomheder, der vælger at ansætte nye medarbejdere. Det skyldes bl.a., at indarbejdede vaner og en kultur, som stammer fra det gamle system, kan være overordentlig vanskeligt at ændre på i praksis.
Den danske ledelse skal være i stand til at leve sig ind i en anderledes kultur, som er meget hierarkisk og stærkt specialiseret. Denne kultur fordrer, at ledelsen skal være i stand til at give en præcis instruktion omkring de enkelte arbejdsopgaver, og at kommunikationen med medarbejderne er klar og tydelig. Den lokale supporterende ledelse skal være kvalificeret og kunne udøve ledelse på gulvet. Dvs. ledelsen skal kunne gå forrest og vise et godt eksempel.
Progressive lønsystemer har vist sig at have en meget positiv indflydelse på produktivitetsudviklingen og består af faktorer som mødebonus, produktivitet og kvalitet. Men også her er det nødvendigt med en præcis formulering og hurtige tilbagemeldinger til den enkelte medarbejder.
Drivkraften for udflytning er som nævnt omkostningsreduktioner, for at kunne klare sig i en stadig stigende international konkurrence. For at kunne opnå en tilfredsstillende produktivitet, må virksomhederne, som ovenfor skitseret, kunne manøvrere under de helt anderledes rammebetingelser. Her er der mange virksomheder, der står af ud fra den overbevisning, at dette ikke kan lade sig gøre. Begrundelserne herfor er ofte funderet i historiske forhold og mindre heldige erfaringer med underleverandører fra Central- og Østeuropa. Virkeligheden viser at det godt kan lade sig gøre.
Litauerne
kan meget mere end man tror
af EU Konsulent Peter Fjerring,
Eurocenter
Når meget tekstilproduktion
er placeret i Central- og Østeuropa, skyldes det, at prisen på syning her
er lav. Men mange flere funktioner end lige syningen kan udføres i Central-
og Østeuropa. Det er erfaringen i Silkeborg-virksomheden Capacity, der har
produktion i Litauen.
Capacity har to
selskaber i Litauens næststørste by Kaunas. Udover selve syningen foretager
de også den direkte kundekontakt, konstruktion, prøveopsyning, kalkulation,
indkøb, lagerstyring, kundeforpakning, fakturering mv. ”Den største
barriere for at lægge alle disse funktioner i Central- og Østeuropa er
vores egen forestilling om, at det ikke kan lade sig gøre”, lyder det fra
Jon Knudsen, direktør i Capacity. ”Dét,
man kan opstille guidelines for, hvad man kan for meget, fungerer upåklageligt
i Litauen. De funktioner, hvor litauerne stadig skal have noget assistance
fra Danmark, er således de ikke-tekniske ting såsom håndtering af nye
kunder eller dét at forstå en trend blandt forbrugerne”, fortæller Jon
Knudsen.
Capacity beskæftiger
i dag 400 medarbejdere i Litauen, mens der på domicilet i Silkeborg blot er
to medarbejdere. Capacity har ikke egne mærker men foretager syning for
vesteuropæiske tøjforhandlere. Hele produktionen i Litauen bliver således
eksporteret ud af landet. Den
afgørende årsag til, at Capacity har flyttet både syningen og mange andre
funktioner til Litauen er prisudviklingen i tekstilbranchen, forklarer Jon
Knudsen, og illustrerer det med et eksempel: De sidste 15 år er den pris,
som forhandleren betaler producenten for en T-shirt, faldet fra 50-60 kr. til
ca. 17 kr.
Capacity har
haft produktion i Litauen i snart ti år og har været meget tilfreds med
markedsvilkårene i landet. Dog arbejder de litauiske myndigheder ikke altid
lige hurtigt. F.eks. kan momsrefusion let tage 90 dage, selvom loven siger,
at det skal ske inden 30 dage.
Capacity har tidligere haft produktion i et andet af de kommende
EU-lande, Polen, men har nu samlet produktionen i Litauen. Om forskellene
mellem de to lande siger Jon Knudsen: ”Polakkerne er et meget stolt folkefærd,
og der kan, især på ledelsesniveau, være en del skepsis over for at skulle
tilegne sig nye færdigheder fra en udenlandsk virksomhed. Det er helt
anderledes i Litauen, hvor ledende medarbejdere er meget lydhøre, når der
sker ændringe”.
Prisudviklingen i Litauen har de seneste år været stigende, og Capacity
overvejer nu at flytte produktionen længere østover til Rusland,
Hviderusland eller Ukraine. ”En forudsætning er dog, at der først sker en
reduktion af toldsatserne på varehandlen med disse lande”, slutter Jon
Knudsen.
En række danske tekstilvirksomheder har ligesom Capacity lagt produktionen i
Litauen. Af den danske eksport til Litauen på 1,9 mia. kr. i 2001 udgjorde
halvfabrikata til tekstilindustrien (stof, tråd mv.) således 19%. Omvendt
udgjorde færdigsyet tøj 42% af den danske import fra Litauen, der samme år
var 1,8 mia. kr.
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
2. Opinion |
EU's udvidelse – nye muligheder for dansk
erhvervsliv
af Udenrigminister Per Stig Møller
På EU-topmødet i København kunne vi afslutte udvidelsesforhandlingerne
med 10 kandidatlande. Dermed realiseredes et af Danmarks vigtigste
udenrigspolitiske mål i nyere tid.
Et EU med 25 medlemslande er nu tæt på at være en realitet. Processen
frem mod de nye medlemslandes tiltrædelse den 1. maj 2004 kan ikke stoppes.
Den 16. april underskrives tiltrædelsestraktaten i Athen. Så snart den er
underskrevet, sidder de 10 nye medlemmer med ved bordet. De har dog ikke
stemmeret før tiltrædelsen. Forud herfor skal traktaten godkendes i de
nuværende og nye medlemslande.
Danmark har høstet store roser for vores indsats for udvidelsen under
formandskabet. Det betyder ikke, at vi nu kan hvile på laurbærrene.
Tværtimod er det vigtigt at være på mærkerne for at udnytte de store
muligheder, som udvidelsen skaber. Adskillige analyser har vist, at
udvidelsen medfører et enormt vækstpotentiale. European Round Table har
fremlagt en analyse, som forudser skabelsen af 300.000 nye arbejdspladser i
de nuværende EU-lande og 2 millioner i de kommende, når udvidelsen bliver
en realitet.
Udvidelsen af det indre marked med yderligere 75 millioner forbrugere vil
være en kæmpe fordel for de europæiske virksomheder. Et så stort indre
marked mellem lande – hvor varer, kapital, arbejdskraft og serviceydelser
kan bevæge sig frit – findes ingen andre steder i verden. De fælles
regler og fraværet af handelsbarrierer gør det nemmere for virksomhederne
at handle og investere på tværs af landegrænserne. Det skaber vækst.
Danmarks Eksportråd påviste sidste år, at det også vil skabe enorme
muligheder for dansk erhvervsliv. Faktisk er der potentiale for at 6-doble
den nuværende danske vareeksport til de kommende medlemslande i 2015. Det
svarer til en mereksport på omkring 76 milliarder danske kroner i forhold
til i dag.
De danske ambassader i de kommende medlemslande kan nikke genkendende til
et sådant potentiale. Udvidelsen vil give ny dynamik til dansk eksport og
danske investeringer, der allerede i dag klarer sig godt på de nye markeder.
Det polske marked er af særlig betydning i kraft af sin størrelse.
Ambassaden i Warszawa forudser, at væksten i Polen er på vej tilbage efter
et par år med stagnation, og EU-medlemskab vil yderligere accelerere
væksten. Inden 2010 kan Polen blive Danmarks 5. største eksportmarked. Men
også andre kandidatlande har stort potentiale. Den nuværende eksport til
Tjekkiet og Ungarn har potentiale for en 11-dobling efter udvidelsen.
Når man i Central- og Østeuropa siger, at man kommer fra Danmark, får
man ofte et anerkendende smil. Danmark har opbygget et godt navn i landene
– der nu er forstærket af vores aktive indsats for udvidelsen. Det er med
til at åbne dørene for danske virksomheder og produkter, og danske
virksomheder har dermed et godt udgangspunkt, når de retter øjnene mod
Central- og Østeuropa. Udvidelsen skaber mange nye muligheder for dansk
erhvervsliv. Nu er det op til virksomhederne at udnytte dem.
Giv Norden den rette plads
i Europa
af Carl Bildt og Uffe Ellemann-Jensen
Europa står midt i en
historisk forandringsproces. Beslutningerne ved NATO-topmødet i Prag i november
og ved EU-topmødet i København i december vil give os et Europa som fra og med
maj 2004 vil være forenet i et tættere samarbejde end det tidligere er set, og
som derfor vil blive både friere og fredeligere end nogensinde før i
kontinentets historie.
Det kan ofte knibe med at se det helt store i det, der er ved at ske i nuet. Vi
taler ofte om den europæiske civilisations betydning for verden i dens helhed,
men glemmer let, at i det tyvende århundrede gav Europa verden to ødelæggende
globale krige og to frihedsfjendtlige totalitære ideologier.
Det er først efter 1989, vi for alvor har kunnet begynde arbejdet med at
opbygge en ægte freds- og samarbejdsordning på dette historisk splittede
kontinent. Og med beslutningerne i Prag og København er vi måske nået
halvvejs i dette arbejde.
Det sidste århundrede kom til at splitte de nordiske lande. Historiske
erfaringer kombineret med åbenlyse geopolitiske interesser førte vore lande
ind på forskellige veje, når det gjaldt deltagelse i det bredere europæiske,
atlantiske og globale samarbejde. Jo nærmere problemerne kom vor egen del af
verden, desto tydelige blev forskellene på de veje, vi valgte at følge. Men
siden 1989 har vore lande fået nye muligheder for at nærme sig hinanden.
Da Sverige, Finland og Norge i sommeren 1994 undertegnede aftalerne om
medlemskab af EU, åbnede der sig muligheder for et Norden i et nyt samarbejde
indenfor de bredere europæiske og atlantiske rammer. Men det er åbenbart, at
vi ikke har udnyttet disse muligheder fuldt ud. Norden er forblevet en del af
Europa, kendetegnet ved en række undtagelser og forbehold, som nu i hurtigt
voksende grad vil begrænse vore muligheder for at være med til at udforme den
fælles fremtid. Der kan fremføres historiske forklaringer og årsager til alle
disse undtagelser og forbehold. Men når der skal føres en politik der sigter
mod fremtiden, bremser de vore muligheder.
De nationer, som nu tager skridtet ind i EU og NATO – og ikke mindst vore
naboer ved Østersøen: Polen, Estland, Letland og Litauen – gør det med den
klare ambition at være fuldt og helt med i det samarbejde, som vokser frem. De
taler ikke om undtagelser og forbehold. Og de kommer med al sandsynlighed til at
tilhøre den gruppe af lande, som vil arbejde for at føre den europæiske og
atlantiske integration endnu videre i de kommende årtier.
Disse nye partnere ser også båndene over Atlanten som noget meget vigtigere og
naturligere, end tilfældet stadig er i flere af de gamle partnerlande. For de
nye partnere er det tydeligt, at den europæiske fredsintegration må forankres
sikkerhedsmæssigt i en alliance med USA, ligesom integrationen successivt må
strækkes ud mod øst og sydøst for at give stabilitet både til den fortsatte
reformproces i Rusland og til de stadigt vigtigere relationer til den muslimske
verden.
Vi ønsker ikke, at vort Norden skal stå splittet og begrænse sine egne
muligheder i det nye Europa. Derfor ønsker vi at sætte dette punkt øverst på
dagsordenen for fremtidsdebatten
i vore lande: Alle nordiske lande må indrette sig på helt og fuldt at
overvinde de historiske hæmninger, som begrænser opbygningen af et nyt
samarbejde i en ny europæisk og atlantisk ramme.
Vi ser det som naturligt, at alle fem nordiske lande er fuldt ud med i det
samlede europæiske samarbejde inden for rammerne af EU. Vi ønsker, at den fælles
europæiske valuta også bliver en fælles valuta i Norden med alle de fordele,
det vil få for vore økonomier. Og selv om vore lande ikke har et
sikkerhedsunderskud, som kræver deltagelse i NATO, så ser vi faren for et
voksende indflydelsesunderskud, hvis ikke vi alle er helt og fuldt med i
de diskussioner som føres om Europas sikkerhed, ikke mindst med Rusland.
De kommende år vil der
blive krævet konkret stillingtagen.
- Vi håber at Sverige
til september siger ja til at følge Finlands eksempel og indføre Euro’en.
- Vi håber at Danmark snart gør det samme. Og vi håber
at Danmark kommer op på samme samarbejdsniveau i EU som Sverige og Finland ved
at ophæve sine forældede undtagelser vedrørende forsvarspolitik og
retspolitik.
- Vi håber at den successive sikkerhedspolitiske
nyorientering i såvel Finland som Sverige fører til at disse lande tager plads
i NATO sammen med Danmark, Norge, Island, Estland, Letland og Litauen.
- Vi håber, at den nye opinion som vokser frem i Norge fører
til, at landet igen er rede til at forsøge sig med et fuldt EU-medlemskab
sammen med det øvrige Norden.
- Og vi håber, at også Island vil blive en del af dette
nye nordiske fællesskab indenfor de videre europæiske og atlantiske rammer.
Vi ønsker, at disse spørgsmål
skal ses som en del af en fælles helhed: Et Norden der står stærkt i det
europæiske og atlantiske samarbejde om fred, frihed og fremskridt. Vore egne
erfaringer, både nationale og personlige, viser os at dette vil kræve et
stadigt mere udbygget samarbejde. Vi tror også, at dette samarbejde i Europa
med tiden vil kunne tjene som et forbillede for andre dele af verden.
Det er selvsagt kun muligt at virkeliggøre denne vision hvis der eksisterer
tydeligt politisk lederskab i disse spørgsmål i samtlige nordiske lande – og
hvis der føres en langt mere åben og fordomsfri diskussion herom, end vi
hidtil har set.
Det handler om et politisk projekt, som det selv udfra de mest optimistiske bedømmelser
vil tage år at gennemføre. Men hvis diskussionen starter nu, er det ikke
urealistisk at forestille sig, at Norden er med, når NATO i 2006 tager stilling
til spørgsmålet om nye medlemmer, og at alle Nordens borgere kan være med til
at stemme ved valget til Europaparlamentet i 2009. Når det gælder indførelsen
af Euro’en, har vi alle en interesse i, at den bliver Nordens fælles valuta så
hurtigt som muligt, og at den også bliver fælles valuta i det nye Østersø-samarbejde.
Man skal ikke undervurdere den samlede tyngde af et sådant Norden. Et enkelt
regnestykke viser, at hvis de fem nordiske lande alle får sæde i EU’s
ministerråd, så vil de her tilsammen have flere stemmer end større lande som
Tyskland, Frankrig og Storbritannien. De nye regler for flertalsafgørelser vil
også give et samlet Norden stor indflydelse.
Det er på tide at udvide horisonterne i diskussionen i de nordiske lande om den
fremtidige samarbejdspolitik. Med den erfaring vi har i internationalt arbejde i
forskellige sammenhænge, ser vi tydeligt de begrænsninger som i dag bremser
vore lande. Og det handler ikke om enkeltstående nationale problemer, men et
problem som i forskellige former er fælles for alle vore nordiske lande.
Vi skal vise respekt for de beslutninger, som historisk førte til de
undtagelser og forbehold som eksisterer. I mange tilfælde var der tale om en
politik, som var rigtig udfra de forudsætninger, som eksisterede da den blev
besluttet. Men nu er vi ved at bygge et nyt Europa op fra grunden. Der hænger
ikke længere en sovjetisk trussel som en mørk sky over vores del af verden.
Globaliseringen af vore økonomier giver nye velfærdsmuligheder. Friheden og
freden står stærkere i Europa end på noget tidligere tidspunkt i historien.
Derfor er det så vigtigt at vore lande her højt mod nord er med, fuldt og
helt. Det er nu vi skal begynde debatten om, hvordan vi skaber en stærk nordisk
røst og et nyt nordisk fællesskab indenfor de helt nye europæiske og
atlantiske rammer.
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
Markedskommentar
af Jyske
Invest
Tilbageblik
I Polen blev privatiserings- og økonomiministrene fyret for at få mere gang i
privatiseringsprocessen. Regeringen har brug for pengene for at finansiere et
stigende budgetunderskud, og for at få økonomien ud af den nuværende økonomiske
afmatning.
Den ungarske centralbank sænkede renten hele 2% indenfor få dage og
intervenerede desuden i valutamarkedet for at svække valutaen i forhold til
euro'en. Den ungarske valuta har igennem længere tid styrket sig overfor
euro'en, og interventionen var med til at mindske ulemperne for specielt
eksportselskaberne.
Forventninger
Vi forventer en fortsat positiv økonomisk og politisk udvikling i de østeuropæiske
lande. Målt på BNP pr. indbygger er selv de rigeste østeuropæiske lande
bagud i forhold til de fattigste af EU-landene. Igennem de sidste mange år er
denne forskel dog mindsket, og vi forventer, at trenden fortsætter. Aktierne i
Østeuropa er desuden væsentligt billigere end aktierne i Vesteuropa, og med en
fortsat konvergens mod standarderne i Vesteuropa forventer vi, at denne forskel
vil blive indsnævret.
Usikkerheden i Irak har dog stor betydning for aktiemarkederne i de kommende måneder.
Det virker efterhånden svært at undgå en krig i Irak. En krig kan betyde
faldende aktiekurser især hvis olieprisen fortsætter med at stige.
4. Næste udgivelse |
Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager
Øst Magasinet har p.t. ca. 850+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10. marts. 2003. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til
redaktionen.
Markedsføring
af et produkt |
Har du et produkt eller en service som du ønsker at
markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores
nyhedsbrev.
Læs mere
|
Tilbud fra East-X-Net! |
East-X-Net
tilbyder medlemmer af nyhedsgruppen rabat på udvalgte produkter.
Du kan kontakte leverandørene, og få rabat. Du skal bare være
medlem af nyhedsgruppen, og det er gratis! |
Nyhedsmail |
Tilmeld dig
East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned
med artikler om østeuropæisk erhverv og politik. Denne service er
gratis. |
All rights reserved. © 200 3 Øst Magasinet.
Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs,
logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet.
As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish,
display or in any way commercially exploit any of the content of this
section without the prior written consent of East-X-Net.
|
|
We did this.....
Interesseret i
en hjemmeside!
Klik ind
hos:
www.loumann.dk
Tlf: 75720232
|
Vigtig besked:
|
Vidste du at du kan kontakte East-X-Net's læsere?
Har du et produkt eller en service som du ønsker at
markedsføre?
Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores
nyhedsbrev.
Mere information!
KLIK
HER!
|
|