|
Indhold:
1.
Artikler
EU's
Østudvidelse kom i hus
Kulden
koster liv i Rusland
Ny præsident i Litauen
Serbiens
præsident ønskes udleveret
Rusland
samarbejder med Saudi Arabien
Russiske importkvoter
truer dansk eksport
Aftale om at TIR-ordningen fortsætter
Mange estere vil
søge arbejde i EU
Hvad betyder EU's Østudvidelse for erhvervslivet
Russisk bilpark moden klar til reparation
Rusland som tema i Kalundborg2.
Opinion
EU
afstemninger forude
af Iben Tybjærg Schacke,
Forskningsmedarbejder,
Institut for Internationale Studier
3. Investering i Østeuropa
Markedskommentar
4.
Næste udgivelse
1. Artikler |
EU’s
østudvidelse kom i hus
af EU Konsulent Peter Fjerring,
Eurocenter
Ti nye medlemslande vil om knap halvandet år indtræde i
EU. Det blev resultatet af EU-topmødet (Det Europæiske Rådsmøde), som
blev afholdt i København den 12.-13. december 2002. Det drejer sig om følgende
lande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn,
Slovenien, Cypern og Malta.
EU vil fortsætte optagelsesforhandlingerne med Rumænien og Bulgarien, som
startede i 2000, mhp. at landene indtræder i EU i 2007. Om to år vil det
blive vurderet, om optagelsesforhandlinger med Tyrkiet kan begynde i 2005.
Dette vil ske, hvis Tyrkiet kan opfylde en række krav omkring demokrati,
retsstatsforhold samt beskyttelse af mindretals- og menneskerettigheder.
Med beslutningen på EU-topmødet kan man sige, at EU’s udvidelsesproces
har foregået "fra København til København". Sidst Danmark havde
EU-formandskabet var i 1. halvår 1993. Dengang blev EU-formandskabet også
afsluttet med et EU-topmøde i København. EU besluttede her, at de lande i
Central- og Østeuropa, som ønskede det, kunne blive optaget i EU. Endvidere
vedtog EU de overordnede kriterier for optagelsen af de central- og østeuropæiske
lande.
I de ni år, der gået fra det forrige til det netop afsluttede EU-topmøde i
København, har Central- og Østeuropa gennemgået en total omstilling:
Fra en planøkonomi i 1993 med bl.a. central fastsættelse af priserne og
statsejede virksomheder til en situation 2002, hvor de væsentlige markedsøkonomiske
principper er velfungerende. Fra en udenrigshandel i 1993, der mest foregik
med de andre østlande, til en udenrigshandel i 2002, der i overvejende grad
foregår med EU-landene. Fra den indledende interesse for EU-medlemskab i
1993 til afslutningen af optagelsesforhandlingerne i 2002.
De ti nye EU-lande indtræder i EU den 1. maj 2004. I perioden frem til denne
dato skal det resultat, der blev opnået i København, ratificeres. Dvs. at
det skal godkendes af parlamenterne i de 15 EU-lande, Europa-Parlamentet og
parlamenterne i ansøgerlandene. Derudover har alle ansøgerlandene besluttet
sig for, at de vil afholde en folkeafstemning om EU-medlemskabet.
Kulden
koster liv i Rusland
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst Magasinet
Den
hårde vinter i Rusland kræver igen i år sine ofre. Temperaturen har været
nede på minus 32 grader i Moskva, hvilket indtil nu har resulteret i 239
omkomne. Hovedparten af de
omkomne er hjemløse og alkoholikere, som falder i søvn i kulden. Dog har
Murmansk området har været særligt hårdt ramt i år med tempraturer helt
ned til minus 40 grader, hvilket har resulteret i mange dødsfald, samt mange
hospitalsindlæggelser med forfrysninger.
Ny præsident i Litauen
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst Magasinet Litauen
afholdt præsident valg i starten af januar, og noget overraskende tabte den
siddende præsident Adamkus til hans modkandidat Rolanda Paksas.
Meningsmålingerne havde spået Adamkus en nem sejr, som følge af Litauens
optagelse i EU og NATO. Men disse resultater var tilsyneladende ikke nok, og Paksas fik
54,51% af stemmerne i anden valgrunde. Rolanda Paksas er 46 år, samt har en
solid politisk erfaring, både som statsminister og borgmester i Vilnius.
Serbiens præsident ønskes
udleveret
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst Magasinet
Serbiens
præsident Milan Multinovic trådte ved årsskiftet tilbage fra sit embede.
Multinovic er efterlyst af FN's
krigsforbryderdomstol i Haag, men har haft immunitet ifølge serbisk lov. Denne
immunitet er nu ophævet ved afhændelse af præsident embedet, og han er
blevet begæret udleveret. Det er dog yderst tvivlsomt om de serbiske
myndighder vil udlevere ham. Multinovic
mistænkes for at have deltaget i planlægningen af angrebet på Kosovo i
slutningen af 1990erne.
Ugyldigt præsidentvalg i Montenegro
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst MagasinetMontenegro
afholdt præsidentvalg i dec. 2002. Resultatet blev et ugyldigt valg, som
følge af en kraftig boykot af valget.
Kun ca. 46% af gik til
valg. Dermed var valget ugyldigt, da valgdeltagelsen
skal være mindst 50%. Boykotten var arrangeret af tilhængere af et samlet
Serbien Montenegro. Der har ligeledes været mange politiske skandaler,
som har svækket tilliden til politikerne i Montenegro. Det ugyldige valg
får dog ikke umiddelbart de store politiske konsekvenser. Premierminister
Djukanovic sidder fortsat solidt på magten.
Han havde tidligere posten som præsident, men trådte for en måned siden
tilbage, og tog den mere magtfulde post som premierminister. Det
forventes, at valgloven laves om, så der kan gennemføres valg med mindre
end 50% deltagelse, samt at der i løbet af foråret afholdes omvalg.
Rusland
samarbejder med Saudi Arabien
af journalist
Tina
Altenburg, Øst Magasinet
Rusland
har besluttet sig for at indgå i et helt nyt samarbejde med Saudi Arabien og de
andre olieproducerende lande i OPEC. Samarbejdet drejer sig om at forhøje
kvoterne for olieproduktionen, så der ikke opstår mangel på olieforsyninger.
Olieprisen er nemlig usædvanligt høj for øjeblikket og har i stykke tid været
over 30 USD per tønde. OPEC ser helst, at olieprisen bevæger sig mellem 22 og
28 USD per tønde. Den høje oliepris skyldes udsigterne til en krig mod Irak
samt den senere tids uroligheder i Venezuela, der er et af verdens største
olieproducerende lande. Rusland er ikke medlem af OPEC og plejer at være imod
princippet om at regulere olieproduktionen ved hjælp af kvoter. På den anden
side kan den meget høje oliepris påvirke verdensøkonomien – og dermed også
Ruslands økonomi – negativt.
Russiske
importkvoter truer dansk eksport
af journalist Tina
Altenburg, Øst Magasinet
Rusland
har besluttet at indføre kvoter for import af oksekød, svinekød samt fjerkræ.
Beslutningen bliver opfattet som en reaktion på EU’s beslutning om at indføre
kvoter på importen af korn fra Rusland og Ukraine. Den russiske beslutning
frygtes at ramme Danmarks eksport til Rusland. Danmark står bl.a. for en
fjerdedel af den samlede russiske import af svinekød. Den kommende importkvote
på svinekød er sat temmelig højt – ved 450.000 tons – så svinekødsproducenterne
bliver ikke ramt lige her og nu, men de vil jo gerne have mulighed for at øge
eksporten til Rusland, og det kan de ikke med den nye kvote. Danske Slagterier
har udtrykt bekymring over situationen og mener, at det går imod intentionerne
om frihandel.
Aftale om at TIR-ordningen fortsætter
af Redaktør Andrej Sivertsev,
Øst
Info
Den internationale vognmandsorganisation International Road Transport Union
(IRU) har indgået en aftale med de russiske toldmyndigheder, der
indebærer, at et varslet bortfald af TIR-forsikringsordningen i Rusland fra
den 25. december på grund af problemer med smugleri og svindel er blevet
opgivet. Diskussionerne herom, der har varet et års tid, nåede et
højdepunkt i midten af december, hvor IRU sagde, at Rusland ville blive
udelukket fra TIR-ordningen fra den nævnte dato. Dette
ville ifølge økonomer få alvorlige følger for de europæiske im- og
eksportfirmaer og for Ruslands eksport af andre varer end energi. Efter at
FN's Økonomiske Kommission for Europa intervenerede i forhandlingerne
lykkedes det imidlertid at nå frem til en aftale, ifølge hvilken Den
Statslige Toldkomité i Rusland skal forfølge de smuglere, der
misbruger TIR-ordningen til at få forbrugsvarer ind i
landet uden at betale told, ligesom toldmyndighederne skal standse alle
sager ved domstolene, som er anlagt i et forsøg på at få den skyldige
told betalt af internationale forsikringsgivere. Indtil da havde
toldmyndighederne insisteret på, at IRU's forsikringsgivere måtte betale
f.eks. i tilfælde, hvor russiske svindlere opretter fiktive firmaer, som
forsvinder igen efter at have modtaget gods transporteret efter
TIR-ordningen. Ifølge kilder tæt på forhandlingerne gik præsident Putin
selv ind i forløbet for at løse problemerne. Det hænger måske sammen
med, at Putin har sat Ruslands optagelse i WTO som en topprioritet, og at
problemerne med IRU ville kunne skade de snart 10-årige forhandlinger om
Ruslands
optagelse i
verdenshandelsorganisationen. TIR-systemet er en garantiordning, hvor der
stilles garantier for betaling af tolden over for toldmyndighederne.
Ordningen blev i sin tid etableret via FN og IRU, og den omfatter 53 lande i
dag. I Danmark administreres ordningen af organisationen Dansk Transport og
Logistik.
Læs mere i Nyhedsbrevene "Baltisk
Erhverv" og "Russisk
Erhverv.
Mange estere vil måske søge arbejde i
EU
af Redaktør Andrej Sivertsev,
Øst
Info
Det estiske opinionsfirma ES Turu-Uuringute har foretaget en undersøgelse i november, ifølge hvilken 52 pct. af de adspurgte estere vil
overveje at finde et arbejde i udlandet efter Estlands optagelse i EU. Ifølge
undersøgelsen er det især de yngre mænd med en længere uddannelse, som er
interesseret i at finde arbejde i udlandet, og som begrundelse herfor angiver de
interesserede bedre karrieremuligheder, højere levestandard og bedre sociale
ordninger som de vigtigste grunde. Sverige, Finland, England og Danmark blev
angivet som de mest sandsynlige mål for fremtidig beskæftigelse. Ifølge Alice Lugna, der er leder af informationsafdelingen i
arbejdsmarkedsstyrelsen, giver undersøgelsen ikke nogen grund til panik, idet alle de tidligere lignende undersøgelser har vist,
at de fleste indbyggere i Estland ikke har undersøgt mulighederne for at arbejde i udlandet nærmere. Hun mener, at bl.a. dårlige sprogkundskaber er en
barriere i forhold til esternes arbejdssøgning i udlandet.
Læs mere i Nyhedsbrevene "Baltisk
Erhverv og Russisk
Erhverv.
Hvad betyder EU’s østudvidelse for
erhvervslivet
af EU Konsulent Peter Fjerring,
Eurocenter
EU’s østudvidelse indebærer det perspektiv
for danske virksomheder, at det indre marked med de fælles EU-regler vil blive
udstrakt til ti nye medlemslande med tilsammen 75 mio. forbrugere.
Det indre marked omfatter snart 25 lande. Selvfølgelig skal man have
realistiske forventninger om, hvor hurtigt EU-reglerne kan fungere på samme måde
i ansøgerlandene som i EU-landene. Men i løbet af de kommende år vil de fælles
vilkår for virksomhederne i EU således komme til at gælde i Central- og Østeuropa
på områder som f.eks. standardisering og certificering af industriprodukter,
offentlige udbud, statsstøtte, miljølovgivning og beskyttelse af varemærker.
Dertil kommer, at de central- og østeuropæiske landes forestående optagelse i
EU også er med til at sætte gang i økonomien. Det seneste årti har Central-
og Østeuropa med årlige vækstrater på typisk 4-5% ligget væsentligt over
den økonomiske vækst i EU-landene. Selvfølgelig skyldes denne vækst i høj
grad omstillingen fra planøkonomi til markedsøkonomi, men EU’s østudvidelse
er også med til at sætte gang i økonomien.
For at ansøgerlandene kan leve op til kravene til at komme med i EU, skal de
foretage omfattende investeringer i:
- infrastruktur
- miljøbeskyttelse
- en opgradering af industriproduktionen og
- landbruget.
Investeringerne betyder, at disse erhverv kan være
konkurrencedygtige, når ansøgerlandene kommer med i EU. En del af disse
investeringer sker under EU’s øststøtte.
Vigtige nærmarkeder
Når vi bør interessere for, at Central- og Østeuropa kommer ind
under de fælles spilleregler i det indre marked og at økonomien er i fremgang
i ansøgerlandene, skyldes det de efterhånden omfattende danske
forretningsaktiviteter i Central- og Østeuropa.
Dels har der været en stigende dansk eksport til de central- og østeuropæiske
lande – f.eks. er den danske eksport til Polen det seneste årti syvdoblet
(til 7,2 mia. kr. sidste år). Dels er der mange danske virksomheder, der har
etableret sig i Central- og Østeuropa. I det største ansøgerland, Polen, har
for eksempel flere end 400 danske virksomheder etableret sig. En stor del af de
danske virksomheder, der har søgt til Central- og Østeuropa, har gjort det for
at placere produktionen et sted, hvor omkostningsniveauet er lavere end i
Danmark med hensyn til lønninger, råvarer og energipriser.
Når Central- og Østeuropa kommer med i EU, vil markedsvilkårene på disse
vigtige nærmarkeder blive stadig mere lig dem, der gælder i EU. Det kan være
med til at skabe grundlag for nye danske aktiviteter i de kommende EU-lande.
Nu skal man passe på med at drage alt for skråsikre konklusioner på baggrund
af en bestemt undersøgelse eller analyse, men samtlige undersøgelser af danske
virksomheders muligheder i Central- og Østeuropa peger på fortsat fremgang.
Det gælder også rapporten "The Challenge of EU Enlargement", som
Danmarks Eksportråd udgav i maj 2002. Heri analyseres Danmarks
eksportmuligheder i de 12 kandidatlande (de ti nye EU-lande plus Rumænien og
Bulgarien). Danmarks eksport til disse lande beløb sig i 2001 til 16,8 mia. kr.
Danmarks Eksportråd har på baggrund af økonomiske modelberegninger fundet
frem til, at der vil være et potentiale for den danske eksport til de 12 lande
på 66,8 mia. kr. i 2008 og hele 90,8 mia. kr. i 2015.
Russisk
bilpark moden til reparation
af Redaktør Mogens Lange, Danmarks
Eksportråd
De seneste års positive tendenser i den russiske
økonomi har givet den russiske forbruger flere penge mellem hænderne i kraft
af øget lønudbetaling samt skiftende præferencer til fordel for flere
udenlandske producenter. Dette resulterer i muligheder for danske producenter af
reservedele til bilindustrien, der kan benytte chancen til at gøre sit indtog
på dette store marked. Der eksisterer i dag over 22 millioner biler i Rusland,
fordelt på 153 stk. pr. 1000 indbyggere, hvilket er en del under det
europæiske gennemsnit. En stor del af disse er reparationsmodne, hvilket kan
ske med danske reservedele. Omkring 50% af bilparken er over 10 år gammel. Det
vurderes af sektoreksperter, at markedet vil vokse mange år endnu og fra
officielt hold vurderes det, at det samlede input af biler til markedet i 2005
kun vil udgøre omkring 50% af efterspørgslen.
Handelsafdelingen på den Danske Ambassade i Moskva er i øjeblikket ved at
udarbejde en rapport om automobilmarkedet i Rusland, som vil udkomme primo
2003.
Rusland
som tema i Kalundborg
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst Magasinet
I de første uger af januar vil alle husstande i Kalundborg Kommune gratis modtage
en særudgave af Leif Davidsens kriminalroman, ”Den russiske sangerinde”.
Arrangementet er arrangeret af Kalundborg
Bibliotek. For første
gang i Danmark skal alle indbyggere i en kommune læse den samme bog på samme
tid. Det er bibliotekets håb, at alle i kommunen har lyst til læse bogen og diskutere læseoplevelsen
med familie og venner.Biblioteket valgte Leif Davidsens bog ud fra følgende kriterier; Det er en dansk bog, der
henvender sig til alle, både ældre og yngre, og ikke mindst til både mænd og
kvinder, og så fortæller den en god historie. Dette vil blive fulgt op af en række
arrangementer, med Rusland og russiske forhold som tema. Der er bl.a.
forfatteraften med Leif Davidsen, biograf-forevisning, foredrag om russiske
ikoner, foredrag om Tjajkovskij.
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
2. Opinion |
EU afstemninger forude
af Iben Tybjærg Schacke,
Forskningsmedarbejder,
Institut for Internationale
Studier
Fredag den 13. december kunne den danske statsminister og formand for EU,
Anders Fogh Rasmussen, præsentere 10 kommende medlemmer af den Europæiske
Union for verdenspressen. Det første skarpe hjørne i udvidelsesprocessen er
dermed rundet, men et kig ind i den nærmeste fremtid viser, at udvidelsen
ikke blev afsluttet med topmødet i København. Forude ligger nemlig
folkeafstemninger i sandsynligvis 9 af de 10 ansøgerlande. (Kun Cypern skal
indtil videre ikke stemme om deres EU medlemskab, da der endnu ikke er fundet
en løsning på spørgsmålet om øens deling).
I
nogle ansøgerlande - eksempelvis Malta, Polen og Estland - er den folkelige opbakning til EU
medlemskab dalet betydeligt de seneste par år. Det skyldes blandt andet, at
det først er i forbindelse med de afsluttende og svære forhandlinger om
budgettet, regionalpolitikken og landbruget, at udvidelsen gennem mediernes
dækning af mælkekvoter og direkte støtte til landmændene er blevet konkret
for mange borgere i ansøgerlandene. Her har ikke mindst billedet af
ansøgerlandene som kommende andenrangsmedlemmer i EU bidt sig fast. Alligevel er der stadig et overvejende flertal for medlemskab. I
nogle ansøgerlande - eks. i alle lande på omkring 60%
(Eurobarometer 57). Den største trussel for resultatet af de kommende
folkeafstemninger synes i øjeblikket derfor ikke at være modstanderne af
medlemskab, men i stedet den store gruppe af vælgere (knap 54%), der ser ud
til at blive hjemme på sofaen på valgdagen. Det får nogle til at frygte en
gentagelse af den første irske afstemning om Nice-traktaten i 2001, hvor
udfaldet blev et nej, fordi mange i forventning om "jaet" blev
hjemme på afstemningsdagen.
Flere landes grundlove, heriblandt Slovakiets og Letlands, kræver, at en
folkeafstemning skal have over 50% af vælgerne til at stemme, før den er
gyldig. En lav valgdeltagelse i disse lande vil derfor betyde, at beslutningen
om et "ja tak" til medlemskab udskydes.
Situationen er straks mere problematisk i de lande, hvor afstemningerne
ikke er juridisk bindende, eller hvor der ikke er et krav om valgdeltagelse.
Her vil man ved et "nej" stå i det for en dansker velkendte
dilemma, nemlig hvordan folkeafstemningen skal tolkes politisk. Blev der stemt
mod EU-medlemskab eller mod den siddende regering? Og betyder det, at landet
skal trække sin ansøgning tilbage, eller blot vente på næste
udvidelsesrunde i 2007, hvor der så skal være en ny afstemning?
Frygten for et "nej" og dets konsekvenser har fået
Visegradlandene til indbyrdes at aftale rækkefølgen af deres
folkeafstemninger, således at Ungarn, hvor tilslutningen til EU er størst,
stemmer først, nemlig 12 april 2003, i håb om at det vil have en positiv
effekt på "ja"-siden i de andre lande. Efter Ungarn følger
Slovakiet 7 juni og så Tjekkiet ugen efter (15.-16. juni). Polen har endnu
ikke fastlagt en endelig dato.
At EU 1. maj 2004 optager 10 nye medlemmer er stadig det mest sandsynlige,
men kan ikke tages for givet.
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
Markedskommentar
af Jyske
Invest
Tilbageblik
December gav en negativ afslutning på et ellers relativt godt aktieår for Østeuropa.
Jyske Invests Østeuropa afdeling faldt således 6% i december. Som
ventet blev optagelsesforhandlingerne for udvidelsen af EU afsluttet i København
for alle 10 ansøgerlande. De østeuropæiske lande incl. Polen, Tjekkiet og
Ungarn, som vi investerer i, er nu klar til at blive optaget i EU i 2004. Det
eneste der mangler er, at både EU-landene og de nye lande skal ratificere
udvidelsestraktaterne i de respektive parlamenter. Derudover skal der i en række
af østlandene holdes folkeafstemninger, men som det ser ud nu, ligner det en
formsag.
Forventninger
Vi forventer en fortsat positiv økonomisk og politisk udvikling i de østeuropæiske
lande. Målt på BNP pr. indbygger er selv de rigeste østeuropæiske lande
bagud i forhold til de fattigste af EU-landene. Igennem de sidste mange år er
denne forskel dog mindsket, og vi forventer, at trenden fortsætter. Aktierne i
Østeuropa er desuden væsentligt billigere end aktierne i Vesteuropa, og med en
fortsat konvergens mod standarderne i Vesteuropa forventer vi, at denne forskel
vil blive indsnævret. Usikkerheden i Irak, Venezuela og Nordkorea har dog stor
betydning for aktiemarkederne i de kommende måneder. Det virker efterhånden svært
at undgå en krig i Irak. En krig kan betyde faldende aktiekurser, især hvis
olieprisen fortsætter med at stige.
4. Næste udgivelse |
Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager
Øst Magasinet med mai,l har p.t. ca. 830+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10. feb. 2003. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til
redaktionen.
Markedsføring
af et produkt |
Har du et produkt eller en service som du ønsker at
markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores
nyhedsbrev.
Læs mere
|
Nyhedsmail |
Tilmeld dig
East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned
med artikler om østeuropæisk erhverv og politik. Denne service er
gratis. |
All rights reserved. © 200 3 Øst Magasinet.
Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs,
logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet.
As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish,
display or in any way commercially exploit any of the content of this
section without the prior written consent of East-X-Net.
|
|
We did this.....
Interesseret i
en hjemmeside!
Klik ind
hos:
www.loumann.dk
Tlf: 75720232
|
Vigtig besked:
|
Vidste du at du kan kontakte East-X-Net's læsere?
Har du et produkt eller en service som du ønsker at
markedsføre?
Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores
nyhedsbrev.
Mere information!
KLIK
HER!
|
|