East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - Juni 2001 - Nr. 23

MENU

Aktiviteter
VidenPortal
Erhverv
Info Center
Job Center

Tidl. Øst Magasin udgivelser
Arkivet

Bruger info
Reklame info
Bruger info
Copyright

Kontakt
Kommentar

Kutjma bliver ved magten

De seneste måneders politiske uro i Ukraine kulminerede foreløbigt med afsættelsen af den populære ministerpræsident Justjenko ved et mistillidsvotum i Parlamentet. Afsættelsen af Justjenko forventes at komplicere Ukraines forhold til vesten, da Justjenko blev anset for at være en garanti for refomer.
Præsident Kutjma har udnænvt Anatolij Kinakh som ministerpræsident. Anatolij Kinakh er ikke særligt kendt, men en solid Kutma støtte. Kutjma er flere gange under den efterhånden 5 måneder lange krise været dømt færdig, men har stædig fastholdt magten. Dette til trods for langvarige og voldsomme demonstrationer, særligt i forbindelse med mordet på en journalist. Et mord som Kutjma mistænkes for at have arrangeret. Denne påstand er dog ikke direkte dokumenteret, dog har Kujma på aflysningsbånd udtalt sig yderst negativ om journalisten. Aflytningen blev foretaget af en tidligere efterretningsmand, som ved mange møder medbragte lytteudstyr på kroppen. denne aflytinng var en kraftig igangsætter af den nu månedslange politiske krise i Ukraine. Efterretningsofficereren har nu fået asyl i USA, da han frygter for sit liv. 
De mange problemer har ikke ligefrem været fremmende for vestlig inveteringslyst, men russerne investerer til gengæld i stor stil. Den tidligere popolulære Kutjma har ikke kun i Ukraine en faldede popularitetsrate, også i vesten, hvor han ikke længere ses som særlig reformvenlig. 

Milocevic nærmere udlevering 

Mens der stadig foretages undersøgelser af anklager mod den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milocevic tales der fortsat om udlevering. Serbiens premierminister Zoran Djinzik har udtalt for en udlevering inden for den nærmeste fremtid. Ligeledes Præsident Kostunica synes at have opblødt sin holdning til en mulig udlevering. Han pointerer, at den nødvendige lovgivning først skal være i orden.
Kostunica ønsker dog i forbindelse med en eventuel udlevering, at forbryderdomstolen i Haag foretager flere undersøgelser i forbindelse med forbrydelse mod serbike borgere i Kosovo og Kroatien. Det er holdningen i Jugoslavien, at krigsforbryder domstolen i Haag for ensidigt arbejder med serbiske krigsforbrydere, og lader de kroatiske og albanske forbrydere gå fri. 
Krigforbryderdomstolen har anklageskriftet mod Milocevic klar, og kan begynde en retsag med kort varsel.
Krigsforbryderdomstolen har for øvrigt anmodet om øgede bevildinger til etablering af en specialenhed til pågribning af krigsforbrydere, særligt tænker de på Kraradzic og Mladic. Krigsforbryderdomstolen mener, at Nato's fredstyrke ikke gør nok for at pågribe dem. Forslaget må betragtes som en provokation, og et forsøg på at få mere gang i arrestationerne.

Mulig retsag mod Rusland

Et flertal i det danske folketing bestående af Venstre, Konservative, Kristligt Folkeparti, CD, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten kræver nu at regeringen tager initiativ til en retsag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Rusland for overgreb i Tjetjenien. Opfordringen kom efter en forespørgselsesdebat i Folketinget om Tjetjenien den 17.maj. Udenrigsminister Lykketoft vil nu undersøge mulighederne, men ønsker ikke, at Danmark vil gå enegang i en sådan sag.
Debatten kommer samtidigt med at en nødhjælpkonvoj fra Dansk Flygtningehjælp blev beskudt af fulde russiske soldater i Tjetjenien. Lasten var læggekartofler. Der skete heldigvis ingen personlig skade med skudepisoden. Der er protesteret til de russiske myndigheder for episoden. 

Valg i Kroatien

Der var i maj måned lokal og regional valg i Kroatien. Valgdeltagelsen var på 45% af 3,8 milioner indbyggere. Høj valgdeltagelse er stadig et særsyn på Balkan. Valget fastholder på mange måder den midtersøgende linie som præsident Stipe Mesic og premierminister Ivica Racan har lagt. Dog var der en valg overraskelse. Tidligere præsident Tudjsman's parti HDZ gik flere steder frem. Partiet er mest populært i de tidligere krigshærgede områder. HDZ ledede Kroatien, da Tudjsman brød med Jugoslavien i 1991, og havde magten under hele konflikten. HDZ blev herefter stemt væk fra magten. De vender nu langsomt tilbage. De udgør dog p.t ingen regulær trussel mod koalitionsregeringen, som består af 6 midtersøgende partier. 

Jaruzelski under anklage

Polens sidste kommunistiske leder General Wojciech Jaruzelski er blevet anklaget for en massakre under en demonstrations i 1970, hvor 44 demonstrater blev dræbt og ca. 1000 såret. Årsagen til demonstrationen var stigende fødevarepriser. Sagen er allerede forsinket et par år pga. af  Jaruzelski's svigtende helbred. Men han vurderes nu så rask at sagen genoptages og indledende retmøder er afholdt. Såfremt han bliver kendt skyldig, vil han blive idømt livsvarigt fængsel. Det vurderes dog, at sagen sansynligvis vil trække ud i årevis.
Jaruzelski havde ansvaret for undtagelses tilstanden i 1981, som blev indført for at bekæmpe solidaritet. Det diskuteres stadig om han derved forhindrede en sovjetisk invasion. Anklager for forbrydelser i forbindelse med undtagelsestilstanden kan der ikke anklages for, som følge af lovgivning, indført i 1996, af det daværende kommunistisk dominerede parlament. Lovgivningen umuliggør anklager i for forbindelse med opstanden, men ikke for demonstration nedkæmpelsen i 1981. 

Danmark og Sverige for EU-udvidelse

Den svensk statsminister Gøsta Persons og Poul Nyrup fik under deres møde i København tid til at tale om østudvidelse. De er unenige om tidpunktet for lukningen af Barsebäck, men enige om at stå sammen om EU-udvidelse mod Øst. De 2 statsministre har begge østudvidelsen som mærkesag. Det bliver dog tilsyneladende svært, at få sat dato på denne udvidelse. Svenskerne skal overtage formandskabet og vil arbejde for sagen, men er ikke optimistisk vedrørende datofastsættelse. Især de sydeuropæiske lande forhaler processen. De frygter, at en lang række støtte ordninger vil bliver fjernet.    

 Nye angreb i Makedonien 

Konflikten i Makedonien fortsætter. Der har været indledt en del våbenhviler, som alle er brudt relativt hurtigt. De albanske oprørere holder stadig grænseområdet til Makedonien under belejring. Det makedonske militær har igangsat en del aktioner, dog uden de store resultater. Aktioner er besværlige pga. af det bjergrige terræn. Det er muligt at beskyde området med artilleri og kamphelikoptere. Men området kan kun renses af fremrykkende soldater på jorden. Oprørene har forskanset sig, så det er et risikabelt job. En del makedonske soldater er  blevet dræbt. FN har intil videre opnået, at Makedonien ikke erklæret landet i undtagelsestilstand. En sådan tilstand vil give vide magtbeføjelser til regeringen. Men der ser ikke ud til at være en forestående løsning på denne konflikt, som regulært set er en krig. Det er nødvendigt med mere kontrol på Kosovo siden, så forsyningerne til oprørene kan bremses. Men så længe denne opgave ikke tages seriøst af KFOR, så vil det fortsætte.   

Ny chef for Gasprom

Det er ikke så ofte, at et direktørskifte i større virksomheder er interessant at informere om. Men ved Gasprom har det interesse. Gasprom er Ruslands største virksomhed og uden tvivl også vigtigste. Gasprom er verdens største naturgas vrksomhed og virksomhedens aktiviteter udgør 5 % af det russiske BNP. Eksport af olie og naturgas er Ruslands vigtigste eksport indtægtskilde. De stigende oliepriser på verdens markedet har da også betydet overskud på det russiske nationalbudget. Noget man ikke er forvendt med. Dermed har styringen af denne virksomhed også stor politisk betydning. Rem Vijakhirev er blevet udskiftet med den 39-årige viceenergiminister Aleksej Miller, og han er ikke et tilfældigt valg. Som tidligere minister er han en loyal Putin støtte, og det har præsident Putin brug for på denne vigtigte post.   
Eks-ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin har ligeledes tidligere været chef for Gasprom, hvilket viser at denne post ikke er et dårligt udgangspunkt for en fortsat politisk karriere for Aleksej Miller.

Montenegro til uafhængighedsafstemning

Montenegros præsident Djukanovic har indgået en aftale om en uafhængighedsafstemning med det uafhænggighedspartiet Liberale Aliance. Afstemingen skal finde sted indenfor de næste 8 måneder. Til gengæld for denne aftale lover Liberale Aliance at støtte regeringen det næste år.
Der blev afholdt parlamentsvalg i Montenegro d. 22 april. Montenegros præsident Djukanovic ønsker en selvstændig stat og et succesrigt parlamentsvalg var en forudsætning. Resultatet var imidlertid ikke ubetinget for en løsrivelse. Optællingen af stemmerne gav 42 % af stemmerne til Djukanovic, og 41% til uafhængigheds modstanderne bla. partiet "Sammen med Jugoslavien". Djukanovic's regeringskoalition vandt 36 ud af parlamentets 77 pladser. De har derfor brug for Den Liberale Aliance's 6 pladser. De vil dermed have et flertal i Parlamentet med 42 stemmer. Det kræver imidlertid 2/3 af parlamentets stemmer for at ændre forfatningen, så de mangler 10 stemmer i parlamentet. Men en folkeafstemning om uafhængighed vil kunne ændre på dette og gennemtvinge en ændring af forfatningen. Intet er dog sikkert for Djukanovic. Vesten er ikke særligt interesseret i at støtte disse tanker efter at Milocevic er borte fra magtens scene på Balkan. Eller sagt på en anden måde; der er problemer nok på Balkan med Kosovo og Montenegro.

 © East Export Network 1997-2001. All rights reserved. 
Copyright and Trademarks. Fortrolighedspolitik. 
Rapporter problemer til East-X-Net.  
Skærmopløsning: 800x600. Udvikling: Loumann.dk