East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - Maj 2001 - Nr. 22

MENU

Aktiviteter
Forside
Erhverv
Info Center
Job Center

Øst Magasinet
Arkivet

Bruger info
Reklame info
Bruger info
Copyright

Kontakt
Kommentar

Fortsatte kampe i Makedonien 

Albanske oprørere er igen i aktivitet i det nordlige Makedonien. Efter en måned med relativ ro blev otte makedonske soldater og 2 politimænd dræbt i et bagholdsangreb. Herefter besatte oprørene en række byer langs grænsen til Kosovo. Reaktionen fra det makedonske militær var som sidst, først en advarsel til civile om at komme væk, og derefter hårde bombeangreb med kamphelikoptere. Hele situationen er på mange måder tilspidset, og ude af kontrol. Derfor har NATO's general sekretær Robertson været i området. Man er tydeligvis ved at få nok af disse aktionerne, som på alle måder destabiliserer området. Samtidigt er der fra FN og NATO's side ikke den store lyst til at engagere sig i sagen med mandskab. Det har oprørene for længst konstateret og udnytter det fuldt ud. En direkte engagement med flere soldater på grænsen vil være den eneste måde, hvorpå FN og NATO kan begrænse aktionerne. Man har givet serberne lov til at gå ind i bufferzonen med tungere våben mellem Serbien og Kosovo, hvor man har haft lignende problemer. Det har kraftigt nedsat aktionerne her. Oprørene koncentrerer sig nu tydeligvis om Makedonien. Her bor en stor gruppe albanere i grænseområderne, og her får de støtte. Som det umiddelbare mål angiver de, at de ønsker større selvstændighed og retfærdig behandling af albanerne i Makedonien, men målet er snarere en langsigtet plan om et Storalbanien.  

Valg i Montenegro 

Der blev afholdt parlamentsvalg i Montengro d. 22 april. Montenegros præsident Djukanovic ønsker en selvstændig stat og et succestigt parlamentsvalg vil være en forudsætning. En ændring af forfatning vil kræve 2/3 af parlamentets stemmer. Det var forventet, at han ville få stor opbakning. Det gik imidlertid ikke som ventet. Der var en stor stemmepct. på ca. 80%, hvilket i høj grad markerer interessen for spørgsmålet i befolkningen. Befolkningen udgør ca. 600.000 personer. Til sammenligning bor der ca. 9 mio. personer i Serbien.
Montenegros præsident Djukanovic har tidligere fået meget støtte fra vesten. Men den forsvandt med Milocevics afgang. Nu ønsker vesten ikke længere at støtte de uafhængigheds hungrende partier i Montenegro. Tværtimod støttes Jugoslaviens nye præsident Kostunica i forsøget på at holde føderationen samlet. Optællingen af stemmerne gav 42 % af stemmerne til Djukanovic, og 41% til uafhængigheds modstanderne bla. partiet "Sammen med Jugoslavien". Det lægger foreløbigt Djukanovics uafhængighedsønsker på hylden. Han vil få svært ved at skaffe et solidt flertal til uafhængighed. Samtidigt afslører det stor befolkningsmæssig kløft i spørgsmålet om uafhængighed. 

Ingen uafhænighedsafstemning i Kosovo 

FN's administrator i Kosovo Hans Hækkerup afviser en  afstemning om uafhængighed i Kosovo. En sådan afstemning ville have et meget forudsigeligt resultat, nemlig Kosovo's uafhængighed fra Jugoslavien. Men det ønsker FN ikke. Kosovo skal fortsat legitimt være en del af Jugoslavien. Dette gælder også selv om adminstrationen af området varetages af FN. Det er ikke lykkes for FN at få kontrol med Kosovo. Der opererer stadig oprørere under våben ved både den serbiske og makedonske grænse. Særligt de fortsatte uroligheder i Makedonen volder problemer skaber uro. Hans Hækkerup arbejder fortsat på at opnå en konsensus løsning mellem albaneren og mindretallet af serbere i området men det er en svær opgave.  

Fortsat terror i Tjetjenien

Der bliver dagligt dræbt russiske soldater i Tjetjenien ved overfald på patruljer, miner eller regulære snigmord. I vestlig presse hører vi om det, når tabstallene har en vis størrelse.
Situationen er ved at udvikle sig til en "deadlock". De russiske enheder trækker sig tilbage til baser, som bedre kan beskyttes og giver derved samtidigt de tjetjenske oprørere mere plads til at bevæge sig. Den Moskva loyale regering havde tidligere hovedkvarter i Tjetjenien næststørste by Gudermes. Det er nu flyttet til Grosny. Oprørene markerede det ved at bombe Gudermes politihovedkvarter med et større antal dræbte og lemlestede politifolk til følge. Målet med terroren er at fremprovokere kraftige reaktioner fra det russiske militær, og de skal også nok komme. De kraftige reaktioner vil herefter blive kritiseret på internationalt plan i bla. FN. Man arbejder langsomt på at gøre hele situationen så tilstækkelig menneskelig omkostningskrævende for russerne, at de trækker sig tilbage og overlader tøjlerne til Moskvatro støtter. Disse støtter vil derefter, set med oprørenes øjne, være noget lettere at destabilisere og styrte. Nu er sommeren på vej, og vi vil se et øget aktivitetsniveau fra oprørenes side.

Putin styrket i Parlamentet

To Putin venlige partier i parlamentet har besluttet sig for en  sammenlægning. Partierne er "Enhed" og "Fædrelandet". "Fædrelandet" ledes af tidligere ministerpræsident Primakov og Moskvas borgmester Lujskov. Det bliver dermed et af de største partier i Rusland. Målet er at reducere kommunisternes magt i parlamentet og udvalgene. Kommunisterne lægger heller ikke skjul på, at de modarbejder Putins reform proces, og det har medført lange udsættelser.
Samarbejdet bliver kombineret med et samarbejde med partierne "Russiske regioner" og "Den Folkededuterede". De vil dermed have en mere end 50% af stemmerne i Parlamentet, og Putin dermed en bedre magtbase til at få gennemført vigtige reformer. Der er en stor lovpakke på vej med reformer af militæret, retsvæsnet, bankerne og pensioner. Det er derfor meget vigtigt for Putin at få etableret så solid base så muligt før de vigtige afstemninger. Putin mangler at vise resulater på det sidste. Derfor har han også gennemført en regeringsrokade i April. Putin har indsat en ny forsvarsminister, Sergei Ivanov. Et overraskende valg, Sergei Ivanov er nemlig civil og ikke soldat. Det er første gang siden 1917, at en civil har beklædt denne post. Hele sagen med atomubåden Kursk har sikkert også overbevist Putin om det fornuftige i en mere åben indstiling til medierne i krise situationer. Generalerne var ikke særlig effektive til mediestyring. Sergei Ivanov har arbejdet med den foranstående militær reform, som vil indebære kraftige reduktioner i det militære mandskab. Det vil uden tvivl være lettere for ham at gennemføre sådanne ændringer uden en direkte miltær fortid. Det skal dog også nævnes, at Sergei Ivanov har fortid i sikkerhedstjenesten som Putin.

Mærkedage fejret i Rusland 

Arbejderdagen den 1. maj blev fejret med demonstrationer i de  fleste større russiske byer. Ligeledes i år, dog med mere begrænset tilslutning end tidligere. Gorbatov deltog som leder af det russiske socialdemonkrati i demonstrationen i Moskva. Demonstrationen var arrangeret af fagforeninger i samarbejde med borgmester Lusjkov. Det hele forløb roligt. Kommunisterne havde arrangeret deres egen demonstration med paroler vendt mod Putin og regeringen. Dagen benyttes dog af fleste som en velfortjent fridag, og lysten til at demonstrere er lille. Mange foretrækker i stedet at tilbringe dagen i kolonihaven.
Rusland fejrer stadig sejren i den store Fædrelandskrig i over Tyskland i 1945. Traditionen holdes i hævd med militær fremvisning på den røde plads. Førhen deltog de gamle veteraner, men de er ikke længere istand til det. Så de mødes gerne i parker, i Moskva f.eks. Gorky Park, hvor de fremviser deres ordner, får noget godt at spise og modtager blomster fra børn. Der er efterhånden dog, af naturlige årsager, ikke mange veteraner tilbage.

Miljø og oprydning på Balkan

FN har bragt en appel til verdenssamsundet og regeringerne på Balkan. Miljøsitautionen i Kosovo, Serbien, Makedonien og Albanien er tæt på katastrofal. Der er en række af ekstemt forurenede områder, som bør afhjælpes snart, ellers vil det få betydning for menneskeliv, angiver FN. Flere af disse områder udsætter befolkningen for påvirkning som er 1000 gange højere end EU fastsatte max-krav. En del af områderne er så forurende at de efter danske forhold ville blive evakueret. Der er derfor brug for omfattende hjælp til styring og oprydning.
Der mangler ligeledes endnu at blive ryddet op i serbiske del af Donau. Det bliver der nu gjort noget ved. Et dansk-ungarsk konsordium har vundet opgaven i licitation. Firmaerne er COWI, med hovedkvarter i Danmark og det ungarske firma Utiber. Denne oprydning har været længe undervejs og er en forudsætning for at landene på Balkan igen kan benytte Donau som transport vej til og fra Europa. Det gælder særlige Rumænien og Bulgarien, som har økonomisk lidt under og efter Kosovo krisen. Der skal fjernes 3 nedsturtede broer ved Novi Sad, som blev ødelagt under NATO's bombeangreb. Kontrakten lyder på 185 mio. kr. 

Politisk krise i Ukraine

De seneste måneders politiske uro i Ukraine kulminerede foreløbigt med afsættelsen af den populære ministerpræsident Justjenko. Han blev afsat ved en mistillidsafstemning i den forgangne måned. Mistidlidsvotummet blev båret igemmen af en speciel koalition af kommunister og politiske grupper knyttet til de indflydelsesrige finansfyrster. Kommunisterne ønsker at sætte en stopper for reformer og finansfyrsterne ønsker mere indflydelse. Den stærkt trængte præsident Kutsma valgte ikke at hjælpe sin ministerpræsident. Kutsma er fortsat under stort politisk pres, da han anklages for at have forbindelse til drabet på en kritisk journalist.
Afsættelsen af Justjenko forventes at komplicere Ukraines forhold til vesten, da Justjenko blev anset for at være en garanti for refomer. Justjenko er dog fortsat landets populæreste politiker og ventes at blive oppotionens kandidat ved næste præsidentvalg.

Rusland åbner for dansk kød

Det forventes at der snarligt gives tilladelse fra de russiske myndigheder til genoptagelse af dansk eksport af kød. Forbudet blev indført pga. BSE situationen. De danske slagterier er begyndt at gøre klar til at sende kød afsted, men der mangler endnu den sidste officielle tilladelse. For Danmarks vedkommende udgør eksporten en årlig værdi af ca. 1,4 mia. kr. sidste år fordelt på 868 mio. svinekød, 132 mio. oksekød. Dertil kommer den danske fiske eksport på ca. 200-250 mio. om året. 

15 års dag for Tjernobyl-ulykken 

Så er det 15 år siden verden oplevede den hidtil værste atomulykke. Den 26. april 1986 skete et sikkerhedsbrist på Tjernobyl atomkraftværket i Ukraine. Herefter nedbrændte en reaktor, og sendte store skyer af radioaktivt støv ud over store dele af Ukraine og Hviderusland. Store områder blev evakueret og står idag som ubeboelige radioaktive spøgelsesbyer. Både Ukraine og Hviderusland blev ramt hård af ulykken. Der er fra præsidenterne Kutjma og Lukasjenko i dagens anledning kommet kritik af vestens mangelen opfølgning på tidligere afgivne løfter om hjælp. Det er endnu uklart, hvor mange mennesker som omkom ved ulykken. Der er fremkommet en del forskellige tal, som er svære at vurdere. Men de fleste brandmænd, som deltog i slukningen er idag døde. Det angives at der døde 30 personer umiddelbart ved nedsmeltningen. tusinder er siden omkommet af følgesygdomme. Der har været nævnt tal helt op til 30.000 relaterede døde, men tallene er svære at bekræfte. 
Tjernobyl atomkraftværket blev lukket den 15 dec. 2000. EU lovede i forbindelse med lukning Ukraine et tilskud på 3,2 millarder kr. til lukningen. Lukningen var længe undervejs, da Ukraine måtte have erstattet den manglende elektricitet. 

Tito blev den første rumturist

Dennis Tito havde betalt det russiske rumfartsvæsenet ca. 160 mio. kr. for at komme med ud i rummet. Russerne sendte ham i den forløbne måned ud i rummet sammen med 2 russiske kosmonauter. Han blev dermed verdens første rumturist. Der havde været en del diskutioner mellem de russiske rumfartsvæsen og NASA. NASA ønskede ikke en rumturist med ud til den nye internationale rumstation. Russerne holdt imidlertid på deres, og afsted kom Tito. Turen varede sammenlagt ca. 1 uge og forløb godt

Srebrenica hærfører under anklage

Den tidligere bosnisk serbiske hærfører Dragan Obrenovic anklages ved den internationale domstol i  Haag for at havde været en af de ledende kræfter under masakrene i Srebrenica i 1995. De bosisk serbiske tropper beskyldes for at have henrettet 8000 muslimer, da de gik ind i  enklaven i juni 1995. Obrenovic anklages for sammen med hans overordnede General Krestic for at have deltaget i planlægningen og gennemførslen af massakren. Deres daværende chefer Karadzic og General Mladic eftersøges ligeledes vedrørende disse masakre. Dragan Obrenovic erklærede sig ved det indledende retsmøde uskyldig i alle anklager om krigsforbrydelser. 

Milocevic fortsat fængslet

Slobodan Milosevic skal tilbringe endnu 2 måneder i varetægtfængsel, besluttede Domstolen i Beograd den 30 april. Den 59-årige tidligere præsident blev arresteret den 1. april under anklage for korruption og magtmisbrug under hans 13 årige ledelse af Jugoslavien. Milocevic har haft problemer med helbredet efter anholdelsen og blev for en kort periode indlagt på et militær hospital. Hans tilstand var dog ikke livstruende. Milocevis gennemgik en lægekontrol efter arrestationen og lægerne konstaterede, at han er ved godt helbred, dog med forhøjet blodtryk.

 © East Export Network 1997. All rights reserved. 
Copyright and Trademarks. Fortrolighedspolitik. 
Rapporter problemer til East-X-Net.  
Skærmopløsning: 800x600. Udvikling: Loumann.dk