|
Møde mellem Bush og Putin Ruslands
præsident Putin ankommer til Wahington den 12 nov. Her skal han møde
præsident Bush. Terrorangrebet den 11. september forandrede det
sikkerhedspolitiske billede markant. Kampen mod terror bliver da også et
vigtigt punkt på dagsordnen. USA ønsker fortsat russernes støtte i krigen
mod Taleban. Konflikten vil trække ud, med den afghanske vinter på vej.
Indsættelse af landtropper er nu på vej. Her er der brug for baserne i
Tadsjikistan, samt overflyvnings tilladelser. Samtidigt har Putin lovet, at
fortsætte med støtten til Den Nordlige alliance i det nordlige Afghanistan.
Med disse aftaler er den kolde krig for alvor ved at blive begravet. Men
russerne har også gode grunde til at være en massiv støtte i kampen. De
har selv haft store problemer med terrorister fra Afghanistan i de seneste
år. Samtidigt fjerner konflikten kritikken af russernes tjetjenske problem,
som nu betragtes som en del af det samlede terror problem. Men de 2 ledere
skal også diskutere andre emner, bla. missilskjoldet. USA har tydeligvis
valgt at udsætte dette projekt. En ensidig opsigelse fra USA's side af ABM
traktaten er ikke i nogens interesse. Rusland har hermed mulighed for at
deltage i et evt. kommende skjold. Ligeledes skal der tales om reduktion af
strategiske atomvåben. Rusland ønsker reduktion af økonomiske årsager.
Det er dyrt at opretholde store atomslagstyrker. Jeltsin og Clinton aftalte i
1997 en reduktion, men Putin ønsker tilsyneladende at gå videre med
kraftigere reduktioner.
Rusland ønsker desuden at blive medlem af handels organisationen WTO. Kina
er netop kommet med, og som det sidste store land i verden magler Rusland.
Putin ser denne optagelse som en vigtig brik i Ruslands samlede økonomiske
plan. De håber på et medlemskab i 2004, men et medlemskab vil kræve mange
lovgivningsmæssige reformer.
Faldende oliepriser påvirker budget De
faldende priser på olie har betydning for det russiske budget. Olie er
Ruslands største eksportvare og dermed også den største bidragyder til de
russiske statsfinanser. Det har set fornuftigt ud de sidste par år med
overskud. Et overskud som er nødvendigt for, at Rusland kan tilbagebetale en
stor udenlandsgæld. De faldende olie priser vil tvinge det russiske
parlament DUMAEN til at kigge på besparelser.
OPEC har opfordret Rusland til at reducere olie produktionen for derved at
stabilisere prisen. Det er russerne ikke indstillet på. De vil
tilsyneladende prøve på at producere sig ud af situationen. Muligvis ikke
en dårlig stategi. Rusland har allerede taget store markedsandele fra de
mellemøstlige producenter. Rusland er idag verdens 3 største olieproducent
med ca. 9 % af den samlede produktion.
Eksport boom til Polen Eksporten
udgør ca. 7 mia, og dermed er Polen Danmarks 12 største eksportland. Disse
fakta kombineret med en stigende middelklasse, 39 mio. indbyggere,
tilgængelighed og et kommende EU medlemskab er vigtige faktorer i
betragtning af mulighederne i Polen. Dermed er der gode muligheder for
danske virksomheder, vurderer Udenrigsminister Mogens Lykketoft ifølge
Jylllands Posten. Han vurderer, at mulighederne er gode i næsten alle
brancher. Mulighederne er gode for både store og små danske virksomheder.
Generelt har Danmark klaret sig godt i Polen, og der er vundet markedsandele
i år 2000. Lykketoft påpeger 3 vigtige barrierer i vores samhandel med
Polen; de tekniske barrierer i form af bureaukrati, den sproglige barriere,
samt den mentale barriere. Mange virksomheder undgår Østeuropa, fordi det
forekommer vanskeligt og ufremkommeligt. Disse barrierer er imidlerrtid
overkommelige og danske virksomheder bør begynde at kigge på Polen!
Danske Flådeskibe kan bygges i Østeuropa Det
er besluttet, at den danske flåde skal suppleres med nye fleksible
støtteskibe. Skibe bliver Nordens største krigsskibe. Ordren er gået til
Odense skibsværft. Visse dele af skibene planlægges bygget hos det A.P.
Møller ejede skibsværft i Klaipeda, Litauen. Årsagen til den delvise
udlicitering er ganske enkelt et pris spørgsmål. Litauske værftsløninger
er minimale i forhold til danske. Det Litauske værft vil stå for
produktionen af visse skibs sektioner, som overføres til Odense og samles
der. Der er naturligvis en del hemmeligheder forbundet med produktion af
sådanne skibe, derfor forbeholdes motorer, våbensystemer og montering det
danske danske værft.
Izetbegovic går af Ifølge
Reuter har Alija Izetbegovic besluttet at forlade sin post som leder af det
nationalistiske parti. Han var muslimsk leder både i fredstid og under
krigen. Izetbegovic er 76 år, og begrunder sin afgang med hensyn til den
høje alder.
Valg i Kosovo Der
er parlamentsvalg i Kosovo d. 17 november. Jugoslaviens præsident Kostunica
har efter forhandlinger med FN's administator i Kosovo Hans Hækkerup
besluttet, at anbefale serbere i Kosovo at stemme ved det kommende
valg.
Arkans mordere dømt Tre
mænd er nu blevet dømt for mordet på den tidligere ledere af "De
Serbiske Tigre" Zeljko "Arkan" Raznatovic. Enheden var en
paramilitær enhed, som var frygtet for dens brutalitet i den jugoslaviske
konflikt. Arkan var desuden yderst aktiv indenfor organiseret
kriminalitet, hvilket sandsynligvis var årsagen til hans likvidering på
Hotel Intercontinental i Beograd. En tidligere politimand har fået 25 års
fængsel ved en domstol i Beograd. To medskyldige fik hver 15 års fængsel.
Selve opklaringen af sagen må betragtes som et gennembrud for det serbiske
politi. En lang række mord i de sidste par år, hovedsagelige mafia mord,
er forblevet uopklarede.
Kursk undersøges Kursk
er nu i dok på værftet i Rosljakovo, i nærheden af Murmansk.
Herefter er undersøgelser af vraget påbegyndt. Arbejdet med at trænge ind
i den skroget foregår under store
forsigtigheds foranstatninger. Der befinder sig to atomreaktorer og
22 Granit krydsermissiler ombord. Der blev indledningsvis undersøgt for
radioaktivitet i ubåden. Alt forløber dog tilsyneladende planmæssigt. Første
prioritet er, at få bjerget de afdøde søfolk, som stadig befinder sig i
vraget. I november i fjor lykkedes det dykkere at få bjærget 12 af de omkomne
op fra "Kursk", der lå på 108 meters dybde i Barentshavet omkring
180 kilometer fra Murmansk. Der er efter bjergningen fundet
yderligere 49 afdøde i vraget. Dermed er der samlet bjerget 61 omkomne søfolk ud af
ialt 118. Der er desuden fundet endnu et afskedsbrev i en flaske. Brevet vil
dog ikke blive offentliggjort, men videregivet til pårørende.
Der afventes nu en rapport vedrørende årsagerne til uheldet. Et definitivt
svar kan imidlertid tidligst foreligge til næste år, når den
afsavede næsetip af ubåden hentes op fra dybet. Den blev af
sikkerhedsmæssige årsager savet af. Chef anklager Klebanov har dog
erklæret, at årsagen var en torpedoeksplotion, men at det endnu ikke er
fastslået, hvad der udløste detonationen.
Forsigtighed påkrævet med kreditkort Diners
Club har efter en række sager med misbrug af kreditkort i Bulgarien, valgt
at sætte landet på den sorte liste. Der kan derfor opfordres til
forsigtighed ved brug af kreditkort på restaurant besøg. Derfor en godt
råd: Hæv penge i bankerne og betal kontant. Et råd, som også bør
følges i de øvrige østeuropæiske lande. (gælder forøvrigt også
Spanien og Portugal, red)
Mød Gorbatjov Nu
har du muligheden for at møde Sovjetunionens sidste præsident Mikhail S.
Gorbatjov i New York. Hvordan?
Du skal byde på mødet hos internet auktionsfirmaet eBay. Auktionen startede den 18. oktober
2001 og løber frem til den 28. oktober 2001. Pengene går til velgørenhed.
Men husk, at det mindste bud er 80.000 kr., men så inkluderer det også
overnatning på et godt hotel. Du skal dog selv betale rejsen til New York
og retur, så kalkulerer det med inden du afgiver dit bud. www.ebay.com
Russisk
Erhverv |
Rusland vil tilbagebetale lån før tiden Præsident
Putin har over for IMF's adm. direktør Horst Kohler udtalt, at Rusland vil
begynde at tilbagebetale lån før tiden. Lånet er optaget i
1998 og er afdragsfrit i 3 år, men ifølge Putin vil man begynde at
tilbagetale det allerede i år, fordi Centralbankens reserver er vokset, og
fordi Ruslands økonomi generelt er i god form. Rusland er med lån på
omkring USD 12 mia en af IMF's største debitorer. Kohler gav på mødet med
Putin bl.a. udtryk for, at der er brug for en konkret handlingsplan
vedrørende rekonstruktion af Ruslands banksektor. Planen skal især
omhandle, hvad man skal gøre med de statsejede banker.
|
Baltisk
Erhverv |
De baltiske lande klarer sig bedst Det
internationale øknomivurderingsbureau Standard & Poors har udtalt, at
de baltiske lande er dem blandt kandidaterne til medlemskab af EU, som bedst
kan klare det økonomiske tilbageslag efter terrorangrebet den 11.
september. Bureauet mener, at væksten i kandidatlandene til næste år nok
ikke bliver på over 3,5 %. men man bemærker sig, at væksten kan blive
højere i nogle lande, herunder de baltiske. En svag efterspørgsel fra de
vestlige handelspartnere vil således ifølge bureauet sandsynligvis blive
afbalanceret af den fortsatte styrke i den russiske oliebaserede økonomi.
Standard & Poors giver Estland ratingen "BBB+", mens Letland
og Litauen får henholdsvis "BBB" og BBB-".
|
Sponsor |
| Øst
Info udgiver nyhedsbrevene "Russisk Erhverv" og
"Baltisk Erhverv". Brevene henvender sig til eksportører med
nyttig information om disse markeder. Klik ind og få tilsendt et
prøve eksemplar! |
|
Nyhedsmail |
| Såfremt
du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst
Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding.
Denne service
er gratis. |
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10 december 2001. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til redaktionen.
| 
Print
this page.