|
Katastrofer og uheld
i Rusland
Rækken af katastrofer, uheld og terror har
væltet ind over Rusland i de forløbne måneder. Først oplevede Moskva ny
terror bomning - denne gang i en fodgænger tunnel ved metroen. Bomben
dræbte 11 menesker sårede 97 personer. Sagen er stadig uopklaret, men det
menes at være tjetjenske terrorister.
Men
sagen nåede ikke at få megen omtale før atomubåden Kursk sank i Barentshavet.
Ubåden var opkaldt efter det store panserslag ved Kursk, og hørte til den nyeste generation af russiske ubåde. Den var en af
nordflådens stoltheder. Kursk blev ikke mere end 6 år gammel, og sank d. 3
august med den samlede besætning på 110 mand. Årsagen var højst
sansynligvis en fejl ved et test missil. Båden sank til 100 m. dybde. Den
efterfølgende redningsaktion viste tydeligvis, at den russiske nordflåde
ikke er, hvad den var været. Rusland har måske nok dykkere, men ikke det
nyeste og bedste udstyr. Men det har nordmændene, og de kom russerne til
hjælp. Det lykkes hurtigt, de norske dykkere at få åbnet en luge til
Kursk. Blot for at konstatere, at den med sikkerhed var oversvømmet. Og at
der ikke var overlevende.
Det russiske militærs håndtering af
sagen er blevet kraftigt kritiseret, særligt i den russiske presse.
Ligeledes Putin har fået en hård medfart. Han blev kraftigt kritiseret for
ikke hurtigt nok at være kommet til Murmansk og taget ansvaret for
aktionen. Ledende militærfolk indgav afskedsbegæring, men blev afvist
af Putin.
Den russiske presse har været yderst kritisk over for den militære ledelse
og Putin. En håndtering, som viser den russiske presses stigende
uafhængighed. Et positiv tegn.
Det er blevet tilkendegivet fra russisk side, at Kursk vil blive hævet.
En velset beslutning, da udslip fra ubådens reaktor ikke kan udelukkes.
Knap nok havde stormen fra Kursk lagt før der brød i Moskva's tv tårn. 3
personer blev dræbt ved brænden, og Moskva var uden fjernsyn i flere dage.
Et direktiv fra regeringen tvang herefter andre sendetårne til at sende
deres konkurrenters udsendelser.
Fremtidigt dansk
engagement i Kosovo
Vi kan godt forberede os på et langsigtet
engagement i Kosovo.
Det er Øst Magasinet's konklusion efter at læst udtalelser fra Advokat
Thorkild Høyer, fra Kirkernes Nødhjælpsarbejde, efter hans besøg i
Kosovo. Han gør os opmærksom på, at den kraftige støtte har en bagside,
nemlig umyndiggørelse. Og problemet er reelt nok. Alle statslige
institutioner er blevet gennemopbygget efter Kosovo krigen. Afhægigheden af
international hjælp er derfor markant og vedvarende. Det er lykkes at få
ca. 850.000 flygtninge tilbage til Kosovo og genhuset. En ubetinget succes.
Men forholdet mellem albanere og serbere er stadig elendigt, og kræver
derfor noget der minder om besættelse for at holde parterne adskilt. Det
vil uden tvivl tage mange år før de sidste KFOR styrker forlader Kosovo.
Russisk skatte
reform
Det lykkes endelig at få gennemført en
skattereform i Rusland. Denne reform har været efterlyst i mange år og må
betegnes som en absolut indenrigspolitisk succes for Præsident Putin. Man
indfører en flat rate - samme skatte pct. for alle på 13 %.
Det russiske skattesystem har efterhånden udviklet sig til en så indviklet
affære, at inden kan finde ud af det - og ingen betaler skat. Man forudser
derfor med denne forenkling af skateopkrævningen vil give større skatte
indtægter. Det kan faktisk kun blive bedre.
Økonomien tegner faktisk ganske godt - de høje oliepriser giver fortsat et
ganske pænt tilskud til den russiske statskasse.
Det skal desuden yderligere nævnes at den kornhøsten tegner godt i år.
Putin har fremlagt planer om at forboble den russiske økonomi i løbet af
de næste 10-12 år. Han har fået lidt hjælp fra OECD. Det drejer sig om
måden hvorpå man opgør BNP. I følge nye beregningsmetoder er Ruslands
BNP steget betydeligt ( uden at folk er blevet rigere af det). De nye tal
tager højde for de skjulte subsidier, som der stadig er mange af i det
russiske samfund, som feks. tilskud til el, billig husleje og varme. De nye
tal betyder, at Rusland nærmer sig de øvrige centraleuropæiske lande på
BNP området. Og der er da også sket en seriøs drejning i russisk
økonomi de senere år. Virksomhederne tjener ikke hovedsageligt penge ved
spekulation mere, men ved reel produktion.
Snart valg i Polen
Der er præsident valg i Polen den 8 oktober,
og det hele virker afgjort på forhånd. De seneste meningsmålinger giver
Aleksander Kwasniewski 66 % af stemmerne. De nærmeste konkurrenter,
Olechowski og Krzaklewski, forudsiges at få hver 9 %.
Lech Waleca forventes at få
2 %. Der har dog været problemer for Kwasniewski. Han er blevet
beskyldt for at have været tidligere agent for SB, den tidligere polske
efterretningstjeneste. Sagen er blevet afvist, men har været en yderst
ubehagelig affære. Lech Waleca er ligeledes blevet beskyldt for at have
været agent for SB. Men heller ikke i denne sag foreligger beviser. Sagerne
er udtryk for en hård valgkamp, hvor alle triks benyttes.
Forfatningsændringer
i Jugoslavien
Tidligere var Milocevic præsident i Serbien
og da de maksimale perioder var overstået, så lod han sig vælge til
præsident for Jugoslavien. Nu har igen problemet inde på livet. Og
løsningen er en forfatningsændring. Fra nu af skal præsidenten vælges af
folket. Det giver Miloceic en fornyet chance til at blive på posten. Og
chancerne må betrages som gode. Han har, på trods af vestlige mediers ofte
forvrænge billede, en ganske god opbakning i Serbien, særligt på landet.
At dele af opposition, bla. i Montenegro, vil boykotte valget gør det bare
endnu nemmere. Oppositionen er som sædvanlig ubeslutsom, og vanskelig at
samle. Den er som ofte før plaget af uenighed. Men det største oppotionsparti SPO stiller med en kandidat, Vojislav Mihailovic. SPO ledes af
Vuk Draskovic.
Jugoslavien har i det sidste halve år været plaget af uopklarede
attentater, som til sidst eskaleede med et attentat på Vuk Draskovic i hans
hjem i Beograd. Samtidig er uenighederne mellem Serbien og Montenegro
vedvarende. Det giver sig udtryk i forskellige interne chikane aktioner med
bla. grænselukninger. Der spekuleres fra vestlig presses side en del i en
mulig militær konflikt mellem de to republikker. En konflikt, som ingen har
en interesse i. Og det er da også Øst Magasinet's indtryk, at denne krigssnak er mere sentationspræget end reel.
Anholdelser i
Jugoslavien
Der har i de sidste par måneder været flere
anholdelser af udlændinge i Jugoslavien. I staten af august blev 2 briter
og 2 canadier anholdt i Montenegro. De blev anklaget for at planlægge
terror-angreb, træning af militære grupper og lign.
Men en mere speciel historie fremkom, da de jugoslaviske myndigheder oplyste
at de havde anholdt 4 dusørjægere, som havde planlagt at føre Milocevic
til domstolen i Haag. Og der indløse dusøren. Nærmere detaljer om, hvordan
de havde tænkt sig, at gennemføre denne aktion fremkom ikke. Det skal
nævnes, at Milocevic har adskillige boliger, som han cirkulerer imellem.
Han er desuden omgivet af et loyalt sikkerhedskorps - så en sådan aktion
må betegnes som yderst farlig. ( og ikke anbefalesværdig. red).
Folketælling i
Tjetjenien
Dansk Flygtninghjælp har deltaget i et
folketællingsprojekt i Tjetjenien. Et projekt som har fået en stor
opmærksomhed. At der er sket en udvandring kommer vel ikke bag på nogen,
men nu er der relle tal at forholde sig til. Ifølge en folketælling i 1991
var der 1,1 mil. indbyggere. Nu er nu ifølge DF - 733.889 indbyggere. (Et
meget præsist tal for et krigsområde - red). Krigene har naturligt haft
store menneskelige tab, og den russiske udvandring giver en god
forklaring. Der er idag ca. 10.000 russere i Tjetjenien mod tidligere
250.000.
Rumhunde hædret
I Rusland markerede man i august måned 40
årsdagen for opsendelse af de russiske rumhunde. Som de første levende
væsner i rummet har de indtaget en sikker plads i historien. Mest kendt er
Leika. Leika blev sendt ud i rummet d. 3 sep. 1959. Leika var 2 år gammel
ved opsendelsen. De fleste har nok glemt, at Leika faktisk ikke overlevede
turen. Det gjorde derimod hundene Belka og Strika. Måske ikke så kendte,
men de slap med livet i behold og en lukrativ pension. Leika æres idag med
en mindeplade ved russiske videnskabelige institut.
VIGTIGT:
Øst Magasinet udkommer nu hver måned
Print
this page.
Nyhedsmail
|
Såfremt
du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst
Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding.
Denne service
er gratis. |
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 01. okt. 2000. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til redaktionen.
|
|
East-X-Net
Bookstore
Bookstore
indeholder
bog
tilbud fra
amazon.com
Besøg
Bookstore
|